metrOrd – 7 år! Vi flytter!

Hej!

Så er MetrOrd blevet 7 år gammel. Og på dagen i dag lancerer vi vores nye site: MetrOrd.dk

Følg med derovre! Det bliver godt.

-Thorbjørn

Tags:

Thor i en supernova

Skrymers-handske-af-Per-Holbo Forfatter: Per Holbo

Forlag: HolboHistorier

ISBN: 978-87-92899-05-7

Format: Hæftet, Roman, 218 sider

Det er et særsyn af format, når en science fiction-roman dumper ind ad ens brevsprække. Genren har det ikke så let i Danmark, og selv når den trives, er det for det meste i novelleform. Derfor var det med blandede følelser, at jeg gav mig i kast med Per Holbos (herefter PH) Skrymers Handske (herefter SH).

Bogen er udgivet på Per Holbos eget forlag HolboHistorier, og efter hvad jeg har kunnet finde ud af, er det hans første større udgivelse. Tidligere har han udgivet en række mindre historier, primært som e-bøger. Han har ligeledes, som e-bog, udgivet en e-bog om at udgive e-bøger.

Forlaget skriver:

Dansk Science Fiction til teenagere!

Der er krig i Mælkevejen. Alliancen mellem Aser og Vaner kæmper for at bremse Jætterne, som med en uhørt brutalitet besætter planeter overalt i galaksen og undertrykker hele solsystemer. Jætterne er i massivt overtal, så Alliancens eneste styrke er deres teknologiske overlegenhed.
For at bevare denne fordel, må Alliancen hele tiden udvikle ny teknologi og som en del af det er Fyrkat-ekspeditionen ledet af Thor blevet sendt til Jorden for at eksperimentere med Ormehulsteknologi. Da Jætterne angriber Fyrkat-ekspeditionen og bortfører menneskebørnene Tjalfe og Røskva, må Thor og hans kampfæller tage affære. Det bringer dem til Skrymers Handske, en klynge af sorte huller, hvor en sindssyg redningsaktion sættes i værk. Udfordringen bliver kun sværere af, at der er en forræder blandt dem og Thor må se i øjnene, at det kan være hans ven og soldaterkammerat Loke.

Kan Thor nå at redde Tjalfe og Røskva, inden Jætterne slår dem ihjel og hvem kan han i sidste ende regne med, når det gælder?

Når man læser teksten, kan man ikke lade være med at se visse træk fra Star Wars, såsom Alliancen, og inden for science fiction tilhører romanen også undergenren space opera, med visse forbehold . Der hvor PH virkelig forsøger sig med noget stort, er i anvendelsen af de nordiske guder. Han prøver at bygge en historie op, der trækker på de gamle fortællinger, men sætter dem ind i en ny kontekst. Som udgangspunkt har han valgt at anvende fortællingen om Skrymers handske, og krydre den med elementer fra mange af de andre historier. PH anvender mange udtryk, der hører til i science fiction – ord som ormehuller, æongeværer, gravitionsfelter og så videre – er kastet ind i bogen med lind hånd. Det er dog så langt fra, at han altid anvender dem korrekt. Men umiddelbart er mange af delene til en udmærket historie til stede. Desværre falder den meget hurtigt sammen i sin udførsel.

Sproget er meget forklarende og gentagende, hele vejen igennem bogen. Ligeledes sidder man ofte som læser og undrer sig over hvorfor PH ikke har valgt at beholde “gudernes” karaktertræk. F.eks. er Thor en videnskabsmand med speciale? i rum/tid? og slet ikke den aggressive og lidt dumme fyr vi alle kender fra historierne. Loke er ikke ondskabsfuld, Freja er ikke sexet, Balder er ikke mild og venlig og Odin er ikke konsekvent. Her synes jeg at PH har gjort i nælderne, da det netop ville være perfekt allerede at anvende de arketyper, legenderne har foræret ham. Undervejs er der også rigtig mange punkter, hvor man som læser trækker på brynene. F.eks. er der et rumskib, der skydes ned. I det rumskib er der masser af fed teknologi, men alligevel forlader to af “guderne” det bare – og det på trods af at de har sværget at holde deres teknologi hemmelig. Et andet eksempel er, at der findes en masse racer – Aserne, Vanerne og Jætterne – men de ligner alle sammen hinanden. Intet adskiller dem fra mennesker, andet end at “jætterne er større”. Denne mangel på diversitet gør at det hele virker meget ens.

Anvendelsen af billedsprog i SH er meget begrænset og når det anvendes, er det ofte med til at fjerne tanken om at man er på et eventyr langt ude i rummet. Inden for de fantastiske genrer, er en af de vigtigste ting at mestre, evnen til suspension of disbelief, eller på dansk: Evnen til at få læseren til at glemme at han/hun læser og i stedet får ham/hende til at acceptere den fantastiske verdens regler. Det lader sig meget sjældent gøre i SH. Kampene mellem Aser og Jætter (på landjorden) minder om noget fra middelalderen, forhørene er som taget ud af amerikanske serier og alle rumscenerne får en til at tænke på den slags rum-teknologi, vi har i dag – ikke en, en meget mere avanceret race ville have. Aserne bruger engelsk slang, Jætterne bruger faste udtryk. En af de helt store scener i bogen, hvor Aserne skal forsøge at komme ind i midten af Skrymers handske, virker som en tour de force gennem pseudo-videnskab. Der var ikke på noget tidspunkt at jeg virkelig følte mig hensat til en anden tid – og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Når det kommer til opsætningen af bogen, er det et udmærket stykke arbejde. Til næste gang vil jeg dog råde PH til at lave en linjes afstand fra kapitlets titel til brødteksten og ikke lægge tryk på et ord ved at understrege det med en fed, sort streg. Det generer øjet.

Bogen er til teenagere, og de første ti sider er PH så venlig at give os fodnoter, der forklarer de vanskelige ting. Det fungerer godt, og er med til at etablere en stemning. Det holder han så fuldkommen op med, og det efterlader læseren i et mærkeligt limbo. Hvorfor skal vi f.eks. have forklaret, at man i vikingetiden delte hus med sine husdyr, men ikke få så meget som en rudimentær lektion i hvad et ormehul egentlig er? På den måde tror jeg at PH rammer forbi sin målgruppe, da de ganske enkelt ikke aner hvad han snakker om meget af tiden. Samtidig tror jeg også, at PH rammer forbi sin målgruppe i den anden retning. Bogen er lidt for langsom og når det kommer til sproget, der ikke er nuanceret og fascinerende nok til at fastholde opmærksomheden hos den gennemsnitlige teenager.

Opsummering: Jeg synes at PH virkelig rammer forbi målet med SH. De problemer jeg har nævnt er kun en brøkdel af hvad der er i bogen. Den bærer desuden præg af ikke at have været korrekturlæst ordentligt, hvilket er alfa og omega for selvudgivere, da det oftest er det, de bliver slået i hovedet med. Jeg har ikke læst PHs noveller, men jeg tror det vil være klogt for ham at forsøge sig noget mere med en kortere form, inden han går ombord i romanen igen.  Jeg er desuden oprigtig øv over at jeg ikke har bedre at sige – Danmark har brug for science fiction!

Per Holbo er født i 1973 og bor i Rask Mølle. I øjeblikket arbejder han på opfølgeren til SH, der kommer til at hedde Legenden om Hjarnø. Følg med på hans blog.

Anmeldt af A.Silvestri

En jazzet cruisetur gennem København

CoverDen 30 april udkommer pladen “Lobbyarbejde”, der er resultatet af et samarbejde mellem beatpoeten Claus Høxbroe og rapperen Stik Op, der også går under det borgerlige navn Jakob Haahr-Petersen.

Og selv om titlen “Lobbyarbejde” (der jo ellers normalt betyder noget andet) sigter til de mange hotellobbyer, man som kunstner på turné får at opleve, så kredser tekstuniverset især om byen, der naturligvis er synonym med København.

At lytte til albummet fra ende til anden – eller for den sags skyld til numrene på kryds og tværs – kan føles som en cruisetur i en behagelig bil gennem Hovedstaden. Man glider gennem kendte og ukendte gader, man har god tid til at se sig omkring og hilse på, og man er betydningsfuld, dér i sin øse med jazz og ord i ørerne og vennerne ved sin side.

I nummeret “Ordregn” beskrives det, hvordan ordene glider ned over papiret som regn over en rude, og den glidende fornemmelse beskriver i det hele taget pladen godt. Musikken og ordene går op i en højere enhed, resultatet er smooth og gribende.

Nogle gange bliver cruiseturen i selskab med de to, der har kendt hinanden siden opvæksten i samme forstad, så rolig, at man næsten får lyst til at falde i søvn på bagsædet på bagsædet og glide ind i smukke drømme, men “næsten” er nøgleordet, for samtidig ønsker man at holde sig vågen for at kunne lytte til alle detaljerne, der overraskes med løbende, både sprogligt og musikalsk.

Selv kalder Høxbroe og Stik Op samarbejdet for “rapbeatpoesi”, og det giver naturligvis mening, når en rapper og en beatpoet slår de kunstneriske pjalter sammen, men med udtrykkes glemmes musikken lidt, og det er ærgerligt. Jeg siger ikke, at ordene ikke kunne fungere i sig selv, men den cool og jazzede musikalske underlægning sætter det afgørende touch på værket.

Lobbyarbejde er produceret af Daniel Kolind, Hasse Møller og Adam Ashtiani.

Claus Høxbroe har siden 2006 udgivet 7 digtsamlinger og læst op mere end 1000 gange. Han har levet et år som hjemløs og har modtaget flere priser for sit kunstneriske virke.

Stik Op har medvirket på over 20 albums og er blandt andet kendt for samarbejdet med Jokeren på undergrundshittet “Kbh.dk”, der sampler SODS-nummeret “Copenhagen”.

Lobbyarbejde udkommer på Target Records og fås både som fysisk CD og som download/stream.

Træer der ligner mennesker

Træer der ligner mennesker
Tommy Heisz
90 sider
Forlag: Neon & Nordlys

Tommy Heisz - Fotograf Jacob Nielsen

Tommy Heisz – Fotograf Jacob Nielsen

Cover

Forside til “Træer der ligner mennesker”

I Tommy Heisz’ seneste digtsamling ”Træer der ligner mennesker” er der masser af træer, men ikke ret mange andre mennesker end digteren. Stort set alle digtene kredser om en tilbagevenden. Til barndommen. Til et sted, man ikke længere hører til. Til et sted med træer. Til et sted med fugle og frosne plovfurer.

Samlingen danner en fin helhed, selv om digtene indbyrdes er ganske forskellige. Der er korte og lidt længere digte, der er alvorlige og mere humoristiske digte, men alle får de en naturlig plads på den rejse tilbage til naturen, som læseren tages med på.

Der er en fortrøstningsfuld sentimentalitet over teksterne, både enkeltvist og samlet set. Det ene øjeblik konkluderes det, at ”Naturen er et sprog/jeg ikke længere mestrer”, det andet øjeblik er digter-du’et selvsikkert hævet over naturen og siger ”Du bevæger dig langsomt/ned gennem slugten/her hånede isen os engang/nu er det dig der bestemmer”.

I det hele taget er ”Træer der ligner mennesker” en art dialog med naturen, i særdeleshed skoven. Dette kommer konkret til udtryk i små humoristiske kortdigte som ”Skoven/har ikke svaret/på nogen af vores henvendelser” og ”Skoven/har ikke ønsket/at deltage i dette program”.

Afstanden til skoven, der kommer med både årene og geografien, opsummeres fint i det digt, der i sin helhed lyder ”Der er pigtråd mellem træerne/man ser det bare ikke/før man ligger og bløder/og skoven bliver kold/sådan bliver vi voksne”. Dette digt viser også ganske godt, hvordan Tommy Heisz går til sproget med en umiddelbarhed og uden berøringsangst og skaber tekster, der både har personlighed, udseendet med sig og noget på hjerte.

Ordene fra titlen ”Træer der ligner mennesker” møder man igen i et digt, hvor konteksten godt nok er fortidig. Der skildres en erindring fra ”…første sal/i nummer otteoghalvfjerds”, hvor ”regnen gjorde mig bange/dens hysteriske flimren/som træer der lignede mennesker”. Digteren giver af sig selv og dykker ned i både styrker og skrøbelighed, og digtsamlingen er således lige dele stærk og skrøbelig. Universet er let genkendeligt for en udkantsdansker som undertegnede anmelder, der også er på samme alder som digteren, men jeg er sikker på, at den vil kunne vække genklang hos mange andre også.

”Træer der ligner mennesker” udkommer d. 17/3-2014. Den er grafisk bearbejdet af Tina Schembecker – og fremtræder i øvrigt på alle måder flot og gennemarbejdet. Bogen er blevet til ved hjælp af crowdfunding og er den første digtsamling, der er blevet realiseret på denne måde på boomerang.dk. Tommy Heisz har tidligere udgivet samlingerne ”I udkanten” og ”Nætter i mol”.

SUBTOTAL

Hans-Jørgen Vestergaard: SUBTOTAL

subtotal_press

Forlaget mellemgård

ISBN: 978-87-93126-84-8

Der er en gevaldig mængde digte i Hans-Jørgen Vestergaards debut, og jeg vil starte med at sige, at digtsamlingen godt kunne have brugt en beskæring. Eller også er der i virkeligheden stof til et par bøger i denne ene. Der er for eksempel et afsnit, der hedder “Mellem tro og kro”, der bygger på en god ide om at gå i kirke kl. 10 og derefter reflektere over det hørte på kroen kl. 11. Den ide kunne man måske skrive en hel bog over.

En god del rimede, humoristiske og aforistiske digte skygger for de digte, jeg personligt synes bedst om. Der er en del digte, der er sansede og sanselige, og som sprogligt er meget svulstige, men uden egentlig sproglig nysgerrighed og fornyelse. Jeg bryder mig for eksempel ikke om det første digt med dets gammeldags tone, der ligger meget fjernt fra andre, mere stærke digte i samlingen.
Frø kvækker i mose / Fugle kredser om træet / Blå himmel og hav. // Skoven er i ro. / Vejret blæser på vinden. /Solen viser rundt…”

Ok, der er et par af de mere “pjattede” og “sexede” digte , som er ganske sjove, men jeg vil hellere se flere sætninger som denne (i digtet “Vårens livstegn”):

“På dage som denne / slår solens stråler ring om os / som soldater i snorlige rækker / og pensler blidt sprækkerne i vort favntag.,,”

Bogens titel “Subtotal” er jeg glad for. Forfatteren HJV er også revisor, og der er digte, hvor revisorsproget bruges poetisk, som er ret vellykkede.

Titel og forside virker godt og stærkt og passer til de gode digte i samlingen.

Det er de digte jeg vil kalde “dæmondigtene”, de mørkere digte, der hvor jegets depression beskrives digterisk. Her er sproget mindre forudsigeligt og sine steder gribende. De bedste afsnit i bogen er derfor “Toppede brosten” (selvom der også godt kunne pilkes lidt vildfarent græs op her) og “På vejen væk”. Digtet “Skabsskuffer” er et godt digt med gode ordspil, som også rummer en dybde.

I digtet “Hundeliv” er der den dejlige sætning:Løgnen tager fodbad i vores tårer / fødderne trænger så tit…”

Mange flere sætninger af den slags, HJV!

Det er sin sag, at gå i gang med at skrive poesi senere i livet og være en ikke helt så ung debutant (det er vi flere, der kender til).
HJV viser en stor lyst til at bruge sproget, ikke kun som terapi, men også som sanseformidler = poesi, og jeg vil råde ham til at læse sindssygt mange digte af vidt forskellige poeter, for jeg er sikker på, at hans poetiske sind vil tage imod og tage ved lære. Så han kan fortsætte med at lægge bedre og bedre delsummer til den større sammentælling.

 Faktorernes uorden

 Giv mig et tegn,

 

overskrid grænser

 

i fristelse

 

fra det onde

 

… nu vil hun skilles;

nul komma nul komma damehul.

 

Vi er lige nu

kommasepareret;

 

led os ikke,

 

fri os!

Her er mit tegn.

Tags:

Petit Point

Else Skovborg : Petit Point og andre små tingPetitPoints
Forlaget Bogforum 2013
www.bogforum.dk
ISBN 978-87-91699-20-07
Grafisk opsætning: Helge Skovborg
Produktion www. formprint.dk
Udgivet med støtte fra Velux Fonden.

Jeg har gennem de seneste år haft fornøjelsen af at anmelde Else Skovborgs erindringsbøger hvoraf denne er den fjerde. Else Skovborg, der er født i 1921, fokuserer i de tre første især på den lille landsby Tjærby ved Randers Fjord, mens der denne gang er tale om et bredere emnevalg. Måske kunne teksterne i denne bog kaldes mikronoveller.

Petit Point indeholder fortællingen om en chesterfieldsofas rejse gennem fire ægteskaber, vagabonden der forærer den fine frue chokolade, ømheden mellem mennesker skildret gennem hverdagshandlinger. Læs resten af dette indlæg »

Et haiku om dagen

Ole Bundgaard: Haiku II (2013)Haiku2
Forlaget Werkstatt
Forlagsgruppen
Katholmvej 14
2720 Vanløse
www.forlaget-werkstatt.dk
ISBN 978-87-89575-03-2

Først sidder man med den smukke bog i hånden. Fingrene glider over det glatte omslag. Det håndvenlige format og den fint buede ryg signalerer at der er lagt vægt på alle dele af tilblivelsesprocessen. Man blir forventningsfuld.

Så kommer den første udfordring. Der findes sikkert ingen manualer for at læse haiku. Og slet ingen for at læse 365 af slagsen. Man kan ikke begynde forfra og læse igennem til sidste side. Man kan ikke rumme mere end nogle få af de koncentrerede og tematiske vidtspændende tekster ad gangen.
Bogens strukturerende princip , at læse et haiku hver dag i året , er faktisk ideelt. Men jeg skal omtale/ anmelde bogen inden for en vis tidsramme. Jeg kommer i tanke om skålen med mannakorn der stod på sofabordet i mit hjem. Hver dag trak man et lille papstykke med dagens bibelord. De to testamenter kunne ikke læses fortløbende, man måtte koncentrere sin læsning om enkeltpassager. Den tankegang passer mig fint. Jeg har stor lyst til at botanisere i den frodige haikuhave der åbner sig for mig i Ole Bundgaards bog. Læs resten af dette indlæg »

Ny administrator!

Hejsa derude!

MetrOrd har fået ny administrator efter Kenneth Krabat har takket af.

Det kommer i første omgang ikke til at betyde de store forandringer, men over tid håber jeg at få ryddet lidt op på bloggen og omstruktureret et par ting. Vores Facebook vil snarest muligt flytte til en side, da det er nemmere for mig at administrere.

Og så søger vi stadig flere anmeldere og bøger der vil anmeldes.

Jeg fortsætter som anmelder, selvom jeg, også der, er helt ny :)

Alt godt!
Thorbjørn Aksel Nielsen
aksel@glemtfremtid.dk

metrOrd søger ny administrator

OBS!  En ny administrator er fundet – yderligere information følger snarest muligt.

Efter flere år uden særlig hårdt arbejde trækker jeg mig som administrator for metrOrd.

Opgaven består i lejlighedsvist at hjælpe med opload og finjustering af tekster til WordPress, indsættelse af break-marks i teksten, anførelse af forlagsnavn og kategorier, evt. fremfinding af nødvendige billeder og den slags. Kontakten med anmelderne foregår via facebook og email.

Derudover er alt frivilligt. Du kan anmelde eller du kan lade være. Batonen er din.

metrOrd bliver 7 om ikke så længe. Der er ingen andre, som gør det samme som metrOrd. Anmelderne foretrækker ikke at ændre på noget. Da jeg vil noget andet end anmeldergruppen, vil jeg så gøre dét et andet sted.

Alt godt og god læsning fremover,

kenneth krabat

en sagsbehandlers absurde teater

Anna Rubina [samlebind 1 og 2]

 

Gitte Paracha Thorhauge:
Jeg brænder sgu fucking hele lortet.
Roman/Mellemgård 2013.
Grafiker: Bente Nordstjerne Petersen
Redaktør: Camilla Faieq Jensen
ISBN 978-87-93076-97-6

 

Gitte Paracha Thorhauge må siges at være yderst produktiv: Efter sin tobinds roman  om en pakistansk og en dansk families historie gennem det tyvende århundrede tidligere på året ,  fortsætter hun i december 2013 med udgivelsen af bogen  Jeg brænder sgu fucking hele lortet. Bogen beskriver en skæbnesvanger dag i en sagsbehandlers arbejdsliv og hvordan  følgerne  spreder sig som ringe i vandet frem gennem tiden.

Bogens struktur:. De første fem kapitler, betitlet Scene 1 – 5, beskriver sagsbehandlerens møde med tre klienter – en selvskadende pige , en traumatiseret flygtning fra Balkan , en identitetsforstyrret mand – og sagsbehandlerens efterfølgende sammenbrud , indlæggelse og udskrivning. Derpå følger tre længere afsnit med titlerne Ina, Erik og Anders der behændigt fletter den selvskadende pige og den identitetsforstyrrede mand sammen med deres far Erik i et skæbnefællesskab. der også inddrager sagsbehandleren.

“Der er tale om en Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Paranoiadigt af Cecilie Lolk Hjort

paranoiadigt i boks

Paranoiadigt
Forfatter: Cecilie Lolk Hjort
Udgiver: Weltscherz
ISBN: 978-87-993626-8-4
Udgivet: 26. November 2013

 

“For hvert sekund jeg ikke skriver” 

At beskrive Paranoiadigt som udgivelse er ikke ligetil uden at ty til det noget slidte begreb multimedia. Det er på én gang en hjemmeside med oplæsning i lyd og billede samt den fulde tekst. For da slet ikke at nævne en webside-“generator”, der vælger tilfældige sætninger fra digtet, og endelig selve den fysiske udgivelse, boksen der ses her til højre.

I hele dette mylder af medier er det nemt at miste blikket på det, der måske burde være det centrale i værket, selve digtet (som man finder  via en webadresse skrevet på en af papirstrimlerne i den fysiske boks).

Denne mængde af muligheder for at indsuge Paranoiadigt nåede da også at gøre mig en smule skeptisk. Men den gimmick, jeg var bange for at det kunne blive, blev det dog heldigvis aldrig. Udgivelsen lykkes med langt de fleste ting.

 

I BOKSEN

I digtet skabes en hektisk stemning der fanger og gengiver angstens tankemylder godt. Samtidig er det sprogligt tilpas fragmenteret og spejler igen formvalget. De enkelte linjer er ligeledes tilpas fyldt med billedsprog til også at være selvstændigt værdige og underfundige, når man hiver dem op af æsken, en efter en.

De bedste beskrivelser af paranoia og angst er på en gang genkendeligt, naivt og Læs resten af dette indlæg »

Tags: , , ,

Kære Litteraturredaktør .. i 2007 & 13

Da metrOrd blev dannet for nogle år siden (2007) af Bo Gorzelak og så mig (sagde Lonni), skrev jeg et par mails til nogle af landets førende kulturredaktører; Klaus Wivel fra Weekendavisen, Søren Kassebeer der på det tidspunkt var vikarierende litteraturredaktør for Berlingske Tidende, og Peter Nielsen fra Dagbladet Information. Jeg ville gerne høre deres mening om selvudgiver-litteratur; om der skete en automatisk frasortering af dette når det landede på avisernes (litteraturredaktørernes) bord.

Her er, hvad de dengang svarede:

Ord til alle sider, da der stadig var en masse lagerplads (og håb for) til interviewbogen. Udgivelses reception i Thiemers magasin 2009

Denne selvudgiverbog blev dog anmeldt i 2010 af Berlingskes Per Krogh Hansen

 

“.. Et godt svar uden nuancer vil være, at ja selvfølgelig er det sværere at få anmeldt print on demand bøger i aviserne. Af gode grunde er alle redaktioner i de syndflodsmasser af bøger, der lander, nødt til at stole på, at de etablerede litterære forlag foretager en væsentligheds–sortering og at POD-bøgerne dermed ofte kan være gode, men sjældent vigtige for en større offentlighed, som aviserne skriver til.

Der er naturligvis undtagelser og diverse eksempler på, at det ikke altid forholder sig sådan, men i grove træk ser virkeligheden sådan ud.”

Mange hilsner Peter Nielsen

Kulturredaktør, Dagbladet Information.

og –

“Beklager, jeg ikke fik responderet på de to forrige mails.

Mit svar er kort: Nej, der sker ingen automatisk frasortering på redaktionen.”

De venligste hilsner
Klaus Wivel

Litteraturredaktør, literary editor
Weekendavisen

og –

“.. Vi har selvfølgelig intet principielt imod at anmelde bøger, der er udgivet på eget forlag. Vores mål er alene at sikre anmeldelser og omtaler af de bøger, vi finder mest relevante for læserne.

Hvorvidt vi så i praksis også altid yder den nævnte type bøger retfærdighed, skal jeg ikke kunne sige. I hvert fald skal jeg ikke lægge skjul på, at bøger, der er udkommet på eget forlag, umiddelbart vil få mig til at føle en vis skepsis.

Min første tanke vil være, at der nok er en kvalitetsmæssig grund til, at bogen ikke er udkommet på et etableret forlag.

Mere overordnet vil jeg sige, at det problem, som udgivere af bøger på eget forlag står overfor, er det samme problem, som mindre forlag i det hele taget står overfor, nemlig problemet med overhovedet at få gjort opmærksom på sig selv i den strøm af bøger, der hver dag tilgår aviserne.

Læs resten af dette indlæg »

Lortedigter – en kronik

Af Jonas Reppel

Jeg har sendt en digtsamling til Gyldendal. Jeg indrømmer, at jeg er strandet, dette er en krampetrækning. Jeg håber på et svar, om det er godt eller dårligt er lige meget, bare en eller anden form for opmærksomhed, så jeg kan se fastland igen.

Der er 400 kroner tilbage på min konto. Jeg går højt op i priser for tiden.

Jeg har været i Brugsen to gange i dag. Første gang brugte jeg latterlige 48 kroner på Pepsi Max og lakridser. Tilbuddet på Pepsi galt ikke længere og i stedet for 37 kroner, blev det 48. Anden gang skulle jeg have aftensmad. Jeg overvejede at købe en salat, men endte med at bruge latterlige 50 kroner på en durum.

På vej ind i Brugsen stødte jeg ind i to piger. I stedet for at fløjte, lavede de mærkelig lyde. Jeg ville vende mig om for at give dem fingeren, men efter en morgenmad bestående af Pepsi og lakridser, kunne jeg ikke løfte mine arme og blev stående foran salaterne for at bilde mig selv ind, Læs resten af dette indlæg »

Tags: , , ,

Hvis vi vågner en nat og er liderlige


jeg-bliver-hurtigt-traet-af-at-sidde-her-i-hjornet-og-fole-ting-forsvindejeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde

af Noa Kjærsgaard Hansen

Weltscherz Publikationer

ISBN: 9788799362677

Noa Kjærsgaard Hansens digtsamling ”jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde”, der udkom lørdag d. 26. oktober 2013, er den første i en planlagt serie af ebøger fra Weltscherz, og den lover efter denne anmelders mening særdeles godt for serien.

Kjærsgaard Hansen skaber med sine digte et intimt og velstruktureret rum, hvor læseren lukkes ind i sansninger og stemninger, der på én gang formidles til læseren og til det ”du”, som digter-jeg’et uophørligt enten henvender sig til eller fører samtaler med. Vi er med, når digter-jeg’et sender digter-du’et links som f.eks. cabinporn.com med tilføjelsen ”jeg vil bo alle de her steder med dig” og til en standerlampe på dba.dk, hvor der spørges ”om mit værelses æstetik kan holde til det”, og digter-du’et svarer ”at det kommer an på så meget/at der fx kun behøves begrænset belysning/til en plade fra den danske undergrund”. Der føres i sidstnævnte digt en hverdagsagtig, men samtidig poetisk, samtale mellem de to, indtil digtet, der som alle i samlingen ingen titel har, klinger ud med ”jeg skriver til dig at lampen skal stå mellem reolen og sengen/at det på den måde bliver nemmere at tænde lyset/hvis vi vågner en nat og er liderlige”. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Ny serie fra Weltscherz Publikationer

I morgen, d. 26. oktober, udkommer digtsamlingen “jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde” af Noa Kjærsgaard Hansen som ebog på Weltscherz Publikationer. Samlingen er den første i en serie.

Forlagets pressemeddelelse kan læses her. Samlingen anmeldes inden længe af undertegnede her på metrOrd.

– Linda Nørgaard Framke

Tags:

Henvendelser

IMG_4769

Per-Olof Johansson: Henvendelser som digte. 2013.
Forlag per-olof.dk
I kommission hos forlaget Underskoven
Forside og layout poj
Oprindeligt foto forside: Nanna Bisp Büchert 1976
ISBN 978-87-92534-07-1

Ordet henvendelse , at nogen siger noget til andre, er et vidt begreb. Det kan eksempelvis stå for prædiken, opfordring, advarsel, formaning, bøn. Per-Olof Johansson udnytter det meste af spektret, når han skriver teksterne i sin bog Henvendelser som digte:” hold dig dine meninger fra livet” ,” livet leves uden for meningsfeltet”, “sig nej tak til Orddistributionen A/S”, “hold dig i ro”, “vi skriver 2011 og bliver aldrig klogere”, “livet er meningen med livet”, “tiden er ikke en lige linie/ sammenhængen søger andre veje”. Læseren får med andre ord god mulighed for at se digterjeget som en levende, nuanceret person.

Den brede tilgang til begrebet henvendelse legitimerer brugen af  de meget forskelligartede tekster . Jævnfør tranströmercitatet i digtet Diskontinuær tid: ” Tiden er …. en labyrint/ Ock om man trycker sig mod väggen… / kan man  höra de skyndanda steg/ Kan man höra sig själv gå förbi där på andra sidan.” Og der er  ikke tale om et billigt trick. I de store tekster, Diskontinuær tid og Kald mig ikke offer i Staunsholt Kirke, søger sammenhængen tydeligvis andre veje end tidens  indbildt lige linie. Førstnævnte digt bliver gribende henvendelse fordi vi overbevises om at “livet leves udenfor meningsfeltet” [7]. Ikke i en straight beretning om tabet af en ung søn, men i en tekst hvor dennes science fiction novelle, en tegning af Käthe Kollwitz, et par digte af forfatteren ,  en sang af Falch/Malurt ,  en forskydning af fortællerperspektivet fra 1. til 3. person, bliver tætvævet , labyrintisk ,  rammende. I Kald mig ikke offer i Staunsholt Kirke, et andet komplekst og læseværdigt digt, samme grundtanke: Det ubegribelige  kan ikke rummes i tid og rum.

Udover stærke personlige manifestationer har Henvendelser som digte mange gennemspilninger af temaet sprog og mening. Karakteristiske citater , der kridter banen op : “Jeg frygter mine meningers mod ” , “..meningerne tager udgangspunkt / i magthavernes mørkelægninger”, “mennesker med mange ideer er de bedste for ødelæggerne”, ” snubler med en overvægt af ord”.  Efter afstandtagen , anbefalingerne:  “Gå aldrig værk fra her”,” Sig nej tak til orddistributionen”, “sig bare :Herregud til dig selv/ tag det ikke alvorligt “. Her balanceres på knivsægge . Læs f.eks. det sprudlende digt Ordlivet i Underbukseskoven og dvæl  ved de mange ideer der vrimler op af undergrunden . Så det måske er lige ved at snuble.

Hvilket ikke forhindrer en god læseoplevelse! Der er ofte tale om rugbrødsdigte. Få letkøbte pointer. Få strømlinede formuleringer. Godt med kerner. Jfr. forsidebilledet af den unge digters faste blik ved henvendelsen til de forbipasserende på gaden et sted i fortiden.

“Gå aldrig væk fra her/ Hvor du end tager hen / Her er det. “

 

Hannas dage

DageHANNA BRABRAND HENRIKSEN
DAGE
MELLEMGAARD 2013
ISBN 978-87-93025-48-6

Selv om Hanna Brabrand Henriksen er født i 1945, er “Dage” hendes debutdigtsamling.

Ifølge bagsideteksten er der tale om “En digtsamling om begær, kærlighed, livets flygtighed, tab og erindring – en afsøgning af eksistensens grænser med døden og tabets realitet på den ene side og håbet og den til enhver tid eksisterende kærlighed på den anden”.

Digtsamlingen indeholder 57 digte, hvoraf nogle er ret korte og andre lidt længere, men som alligevel fremstår homogent med ret korte linjer og uden tegnsætning.

Sprogligt er digtene karakteriseret ved mange genitiver. “Sindets krængning”, “vredens åbning”, “stemmers snitsår”, “kærlighedens nærvær, “barndommens blomstrende æbletræ” og så videre. Herved oplever man en sproglig tyngde, som indholdet dog ikke helt kan bære, for det rækker sjældent ud over disse konstruktioner.

Digtene er fine og sarte, nærmest skrøbelige, Læs resten af dette indlæg »

Tags:

En forbandet besværlig tekst

Klaes Simonsen: “En forbandet vej”
Forlaget Ordleg
I kommission hos Forlaget Underskoven
ISBN 978-87-92259-xx-x – er i trykken og udkommer november 2013 (jeg ved ikke, hvordan forsiden kommer til at se ud)

Dette er en lille foromtale af en tekst, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal kalde. Bogen skal udkomme i november, og forfatteren til den skriver i sit forord: “Det er en blanding af tanker og følelser og et knust hjerte”

Et følsomt, vist også plaget og siden afklaret, menneske hælder sit hjerteblod ud. Der er cirka 100 sider med prosatekster, der handler om tanker om livet, forholdet til andre mennesker, kærestesorg og angst. Og der er noget erotik. Nogle gange bliver tankerne for mange, som jeget også skriver i en af teksterne. Så fældes de ned på papiret og bliver til sætninger som denne: “fortiden er, hvad der gør os skøre, find en kur på den, og du har løsningen på livets store gåde.”, som jeget siger til Sarah, mens han kigger hende dybt i øjnene.

Alt er skrevet i et ganske almindeligt sprog, som man skriver det i en dagbog eller et brev. Der er enkelte sort-hvid-illustrationer, der ligner træsnit, og der er også tekster, som er sat op som digte, eller måske snarere knækprosa.

Poesi er det efter min mening ikke, for sproget er ikke poetisk. Inderligt måske, for der er ingen tvivl om, at forfatteren (der er identisk med jeget) har en masse på hjerte, men det er ikke spændstigt og billeddannende nok til at gribe fat i denne læser.

Tags:

på facebook

facebook.com/metrord

 

 

Livet søger sig selv

IMG_4744


Nana Rømer Dorph-Petersen: En perlemuslings bedrag

Forlaget Mellemgaard 2013.
Grafiker og omslagslayout Tine Wichman
Billede til omslag Gert Medom
ISBN  978-87-93076-69-3

Lyrikeren Nana Rømer Dorph-Petersen har udgivet en række digtsamlinger. Det sidste  led i kæden er En perlemuslings bedrag. Bogen rummer omkring 80 lyriske tekster . På bagflappen hedder det :  “Nana skriver sine digte spontant og kalder metoden “stream of subconsciousness ” eller “slaggedigte.”

Den omtalte metode rejser en række  spørgsmål. Jeg vil begynde med ordet “slaggedigt”. For mig er slagger associeret med affaldsprodukter, der er ribbet for varme, lys og energi. Nana Rømers digte er prægede af alle tre elementer.

“Begraver mig i dit skød. Duften af dig, en duft af sand.
Af hvid regns hvisken” [69]

eller

“Et tæskehold
river tæppet væk

usynligt mådehold
gravpalæer suser
forbi

regnvejrsbidte” [32]

– to tilfældige opslag i digtsamlingen, masser af potent energi. Ingen slagger.

Hvor ordet “slaggedigte” henleder tanken på Læs resten af dette indlæg »

Tags: