De to digtere, der har påvirket mig mest, er T.S. Eliot og Kenneth Koch. Eller måske mere præcist – for jeg kunne nævne adskillige digtere, som jeg er mere optaget af: De to digte, der har påvirket mig mest, er Eliots “The Love Song of J. Alfred Prufrock”, som var dét digt, der åbnede mine øjne for poesien, og Kochs “Sleeping With Women”, som for alvor gav mig lyst til selv at skrive. Og gav mig en slags tro på, at jeg kunne.

Kenneth Koch, som nu desværre er død, var – ud over at være digter – en fremragende og meget efterspurgt underviser og foredragsholder. Han skrev adskillige bøger om poesi, herunder enkelte til børn. Jeg vil anbefale bogen med den vidunderlige titel “Making Your Own Days – The Pleasures of Reading and Writing Poetry”, som kan købes for småpenge via engelske Amazon. Samlingen “On the Great Atlantic Rainway – Selected Poems 1950-1988” indeholder den bedste lyn-introduktion til digt-skriveri, jeg nogensinde har læst, digtet “The Art of Poetry”.

Og – den egentlige grund til dette indlæg – i dag faldt jeg over dette: Et Kenneth Koch-foredrag fra 1979 – i mp3-format og til gratis download. Tag og lyt. Der er to yderlige mp3-filer her.