Flg. er en redigeret email fra Dansk Forfatterforening. Selvom den måske ikke henvender sig til flertallet af selvudgivere, så vær alligevel opmærksom herpå, såfremt DR henvender sig med forespørgsel om brug af din tekst.

“DRs midlertidige aftale med Radiokasseforeningen udløber den 31. maj 2007. Derefter skal DR indhente individuelle tilladelser fra forfatterne for at kunne bruge deres værker.

Radiokasseforeningen opsagde aftalen fordi vi ikke kunne nå til enighed med DR om betalingen for brugen af litteratur på DAB i perioden 1. september 2003 (- da DR påbegyndte udsendelser på DAB) – 31. maj 2007. DR tilbød 80.000 kr. for et bruttoforbrug på 1,2 mio. minutter i perioden; Radiokasseforeningen stillede krav om 1,6 mio. kr.

Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere har foreslået, at man lod betalingen fastsætte af Ophavsretslicensnævnet. Forudsat 1) at parterne var enige herom, og 2) at parterne på forhånd accepterer Ophavsretslicensnævnets afgørelse.

De to forfatterforeningers forhandlingsudspil for betaling på DAB har siden 2004 været regionaltaksten. Det har DR været bekendt med hele tiden.

Af hensyn til såvel kommende forhandlinger som til sagsfremstillingen i Ophavsretslicensnævnet, et det derfor uhørt vigtigt at forfatterne ikke indgår individuelle aftaler med DR til en lavere tarif end regionaltaksten (46,41 kr./minut for prosa og 94,10 kr./minut for lyrik).”

krabat

_uacct = “UA-1979683-1”; urchinTracker();