moden.jpgDer er flere ting, jeg godt kan lide ved Bjarne Kim Pedersens digtsamling, “Moden – Erotiske digte”. For eksempel kan jeg godt lide, at digteren godt kan lide bryster og brystvorter – og der er en del af slagsen i samlingen – og jeg kan godt lide, at han er så uforstyrret. Digtene i “Moden” handler om (glæden ved) lyst og sex, uproblematisk og uproblematiseret. Digtene er – i det små – fulde af handling: Der røres og mærkes og kysses og dryppes. Digtene hænger – hvis jeg må udtrykke mig sådan – på udsagnsordene, ikke på tillægsordene, og det er godt. Det giver styrke.

“Moden” er en behagelig uprætentiøs digtsamling, nem at læse og hurtig læst. Kolonihave-drømmesengs-læsning. Og det er fint med mig. Så kan man ligge dér og blive lidt varm i systemet. Men jeg kunne ærligt talt godt have tænkt mig noget mere. Samlingen er ret uambitiøs, litterært betragtet. Sproget er jævnt fladt, og billederne forekommer mig en anelse fantasiforladte. I digtet “En hemmelighed” er der snak om både “vores egen / elskovsjungle” og “urskovsskrig” — og dét er lige præcis, hvad jeg mangler. Mere jungle i sproget, så læseren kan gå på opdagelse, og lidt flere skrig. Lidt mindre søndagshygge.

Bjarne Kim Pedersen: “Moden – Erotiske digte”
Forlaget Ravnerock, 2005
ISBN 87-89929-33-0

Anmeldt af Bo Gorzelak Pedersen

_uacct = “UA-1979683-1”; urchinTracker();