cirkler1-lille.jpgCirkler er en science fiction antologi med historier fra en række danske forfattere, der på hver deres måde, giver et bud på den moderne sci-fi novelle. I mine børne- og teenageår, pløjede jeg mig igennem alt hvad jeg kunne finde af sci-fi litteratur, og min første anke om Cirkler er, at jeg synes jeg har læst det meste før. I betragtning af, at genren netop ligger op til at der skal tænkes nyt, ud over grænserne – der skal skabes nye verdener, havde jeg forventet mere af forfatternes fantasi.

Cirkler er forlaget Ny Science Fictions første udgivelse, og man håber på, at der kommer flere i rækken. Næste gang dette sker, vil jeg opfordre til at få læst grundig korrektur på teksterne, før de går i trykken. Jeg er faldet over adskillige stavefejl, der er uoverensstemmelse mellem indholdsfortegnelsen og indholdet og når novellen ”Vedrørende optagelse i det pan-galaktiske fællesskab”, begynder med et brev fra forfatteren til redaktøren (som intet har med historien at gøre), får jeg fornemmelsen af, at det er gået meget hurtigt – det er ganske enkelt sjusk! (hvis der er en mening med sidstnævnte, vil jeg da gerne høre den). Der er flere eksempler end disse på sjusk i bogen!

At man vælger et omslag til en sci-fi antologi, der viser en stjernehimmel, er naturligvis ganske logisk. Men det er altså ikke særligt kreativt tænkt. Når dette omslag så samtidigt ligner noget der er lavet på en hjemme PC fra firserne, så lokkes man ikke direkte til at ofre penge på antologien.

Historierne er meget forskellige og meget svingende i kvalitet. Jeg vil slå ned på et par af dem.

Lars Konzaks ”Stævnemødet” er en kærlighedshistorie der foregår i et totalitært, ”Big Brother”-agtigt samfund, hvor menneskene har hver deres egen abe som tjener. Menneskene kan ikke finde ud af det der med kærligheden, hvilket understreges af et ekstremt formelt sprog, som er meget morsomt at læse. De naturlige drifter lukkes inde – og kun aberne kopulerer, som det er meningen fra naturens hånd.

”Skriv en novelle” af Michael Erik Næsby tager fat i teorien om, at hvis man tager en flok aber og planter den foran en flok computere i lang nok tid, vil de på et eller andet tidspunkt ved et tilfælde, skrive den samlede verdenslitteratur (sådan cirka). Historien har en overraskende, men også ligegyldig slutning – og man siger til sig selv: Ja – øhhh – og hva så?

Kenneth Krabats ”Katastrofe til tiden” (som åbenbart er en arbejdstitel: ”bedre forslag modtages”, står der), er en af de gode historier! Historien er et oplæg til en tv-serie, hvor vi får forklaret hvad der skal ske de næste mange afsnit. Det virker rigtig godt, og man lever sig ind i tv-serien, som i øvrigt lyder vældig spændene. Her er der tænkt anderledes. Et rumskib gennembores pludseligt i det ydre rum af en enorm træstamme – og vi får ingen svar på hvorfor/hvordan, men menneskene skaber en forklaring – de skaber mening med det ubegribelige. Det er godt set! Mod slutningen går der ”Fluernes Herre” i den – men det gør egentlig ikke noget.

Richard Ibsen har begået et sprogligt mesterstykke med ”Kodrivernes år”. Hør blot et afsnit fra første side: Det er mig, der er nørden i Christian & Haseem International. Net-wallah, that’s me. Seks måneder i Mumbai efter gymnasiet. The big, big mango. Chicken curry og lange tech-sessions under Gateway to India…Intuitiv programmering hos Ray Thevathasan. På solsiden…Det var alvorligt, hårdt lort. Og det der larmende high-speed, tamil folk-rai, han hele tiden spredte…Fik mig ned, Mensch! Langt ned. Yes – hvor det kører. Historien er også rigtig god. Cyberkriminalitet, cracking – og revolutionen er nær!

H.H. Løyche har skrevet en gribende kærlighedshistorie ved navn ”Gaden, hvor jeg råbte dit navn”. Vi befinder os i en ret almindelig situation når det kommer til sci-fi – nemlig i en verden, der styres af maskiner og hvor mennesket er blevet slaver af disse. Historien er dog godt skrevet, og formår at overraske i slutningen, samtidig med at den er meget rørende.

Det er Jens Blendstrup, der står for den sidste novelle i samlingen, ”Stjerner og Lærketræer”. Det er en virkelig god historie – med en lidt tynd morale. Nemlig at det fantastiske, det utrolige og mystiske, kan ligge lige for næsen af os – vi behøver ikke nødvendigvis se ud på stjernerne for at opleve dette. Jeg synes virkelig Blendstrup formår at se anderledes på vante ting, og dermed overraske læseren, der tvinges til at tænke i nye baner. Når træet i din baghave, pludseligt bliver et rumskib, en alien, først i barnets fantasi, senere i den voksnes reale verden – så kryber uhyggen og mystikken under huden…

Det er absolut et prisværdigt og godt initiativ Flemming Rasch, der er redaktør på antologien, har sat i værk. Men skal der udkommer mere på Ny Science Fiction, så vær for guds skyld mere grundige – få lavet ordentlig korrektur og ordentligt layout. Og så find de historier, som virkelig gør sci-fi genren til noget særligt. Find det nytænkende, det vi ikke har set før.

Redaktør: Flemming R.P. Rasch
Omslag: Karina Bjerregaard
Forfattere: Richard Ibsen, Lars Konzack, Kenneth Krabat, Michael Erik Næsby, Stig W. Jørgensen, Steen Knudsen, Flemming R.P. Rasch, H.H. Løyche, Jens Blendstrup.
Titel: Cirkler – en science fiction antologi
Forlag: Ny Science Fiction
Pris: kr. 98
ISBN: 978-87-991957-0-1

anmeldt af Brian Storm