henningsson_omslag.jpg

Forfatter: Robert Henningsson:
Titel: Pizzicato
Digte
70 sider
Forlaget UNDR!
Udkommet oktober 2003

ISBN: 87-91045-03-7

*

Når du går gennem skriftens hus / står du stadig foran dets indgang / fuld af undren ” er et af de statements Robert Henningsson fremsætter i sin digtsamling Pizzicato [Undr! 2003] Det passer fint til min læseoplevelse.

Jeg skrev spontant ved første gennemlæsning : Hymneagtig mystik [ grøn stol ]; en usædvanlig associativ gennemgang af madvarer [ der har vi havet ]; Mærkeligt harmonisk [ jeg har lagt totter af hår i min have ] ; aldrig det jeg forventer, grotesk underfundighed [ til morgen ] ; rablende udkast til længselskatalog [ min elskedes erindring ] ; rablende hastigt virkelighedskatalog [ fra himlen kommer lystonen ]

Helhedspræg: NEJVariation : JAOversmart: NEJ

Et helt centralt tema i Pizzicato er identitet og eksistens. Samlingen vrimler med passager hvor et andet jeg/ du begæres, forvirrer, ligger lige om hjørnet uden at blive fundet. Meget smukt i digtet om billen [ og mennesket ? ] : ” I dalsænkningen kravler han ud / af en væltet bille ”, hvor jeg/han både er en bille og betragter en bille i et ingenmandsland mellem dyr og menneske. Et andet sted står der : ” jeg har stået / ved siden af mig selv / og sagt / hvert eneste ord ” og i digtet ” dit ur er gået i stå” er jeg og du så sammenvævede, at identiteten balancerer på en knivsæg: ” Jeg må tage dit mest brugte tøj på/ for at vide hvem jeg er”. Henningsson arbejder med dette vigtige tema uden at blive tungt filosofisk eller belærende. Faktisk er han godt på vej til at sætte gang i seriøse identitetsovervejelser hos læseren.

Længslen efter det sande jeg/ alter ego ses også i digterens optagethed af det man kunne kalde livets fraklip. ”Der vil altid være en skygge af det du fjerner” ; “I alt det afhuggede synes tiden nær at storme en blank sort skjorte”; “En fyrstelig løn af svellers ektomi” for blot at nævne et par steder.

Og lige et par ting til :

Hvor er det sjovt , at en tredveårig (?) taler meget mere betaget om barndommen end en ældre anmelder ville kunne gøre det!Digtet ”Piletræerne kan man ikke længere se” er meget smukt.

Pizzicato: Et knips på en strengOmslaget: Et bastant billede af en træstamme i nærbillede

Bogen anbefales stærkt til opmærksom læsning i små portioner.

Poul Høllund Jensen

*

Robert Henningssons blog