Steffen Weiss : Kun Papir [ Brænd det før din nabo]

Oneman 2005
ISBN 87-91580-00-5

Kun papir er delt i fem afsnit. 1. Blade fra en dagbog rummer socialrealistiske tekster om underprivilegerede mennesker. 2. Fortællinger fra gravhøje panorerer over det der ses og opleves på forskellige årstider, hvis man altså er i nærheden af en gravhøj. 3. del [ kandiserede æbler] er erotiske kærlighedsdigte. 4. [Ironika Veronika] ligner en midvejskrise med (galgen)humoristiske elementer. Sidste del har prosatekster med stærke selvironiske tendenser.

Det bedste afsnit i bogen er de korte prosatekster i 5. afsnit, der med overraskende pointer og ligefremt hverdagssprog får mig til at sprutte af grin. Tekster som Klovnklusion og Origami f.eks. er rigtig godt skruet sammen med overrumplende slutninger. Digteren skåner ikke sig selv. Han kan ikke engang tage sig sammen til at begå selvmord. De gratis glæder er en meget original og underholdende tekst om de uovervindelige forhindringer der er forbundet med at ville berøve sig livet. I det hele taget står prosa og prosa-agtige tekster stærkt i Kun papir. 1. Blade fra en dagbog har engagement og kraft. Digtet om drengen der bliver glemt i børnehaven er ubehageligt påtrængende og fint indlevet.

4.del ,Veronika Ironika,er digtene om stuen der lugter af kedsomhed, manden med den ensomme morgenrejsning, det danske møgvejr og høje råb såsom :

for helvede, jeg er sgu da bare en middelmådigPOET, der prøver at eksistere.

Heldigvis mildnet af det dejlige digt om en ikke helt ung partner.

men du,
jeg kan smøre din rollator
…sætte dit hår
…børste dit gebis

derudover

bare elske dig til livet slutter

Erik Clausen ku ha sagt nogle af ordene med samme ægthed i mælet.

Sværere er det med de erotiske digte/ kærlighedsdigtene.:Kandiserede æbler. I den vanskeligste genre overhovedet. Man kommer jo ind som kærlighedsdigtedigter nummer fem millioner. Sikke et handikap. Jeg er ikke i tvivl om at digtene har været nødvendige for forfatteren , men efter min mening kniber det med stramhed ogfokus i en del af dem.

Jeg skal prøve at uddybe hvad jeg mener, og det bliver jo en mening ud afmange mulige. For mig kører en del af de erotiske digte/ kærlighedsdigtene sprogligt på en mellemdistance, så de ikke kommer ind under huden på mig..

lammet af dine læbers
fastlåste vakuum
omkring min varme
spændte manddom ;

eller :

søger mod
bunden
af
kroppen

til åbningen

der

smager af

elskov;

gir mig en fornemmelse af at der midt i erotikken er en blufærdighed/ berøringsforsigtighed der forhindrer digtene i at udfolde sig på højeste oktantal [ Der kunne godt stå ”kusse” et par steder]

Jeg ville få mere ud af kærlighedsdigtene, hvis de blev strammet op, befriet for billeder der er lidt for fodgængeragtige. Jeg nævner et par eksempler på hvad jeg mener: det emmer af romantik; kærlighed og stearinlys / vin og smukke ord; havets blide dønninger; små blide vindpust; englelyde fortæller evigheder af evig elskov;; Det smukt, men efter min mening for smukt.

En digter der kan skrive linier som

jeg har Parkinsons hænder
nu

hvor du drikker den sidste rest af mig

(og derpå ber damen om et glas vand ),

har potentiale til at nå længere end demonstreret her.

Min slutreplik må være,at trods mangler er bogen præget at stærke markeringer og stort engagement.

At den ikke kun er papir. ;-)

Poul Høllund Jensen

Ps. et meget flot cover