Arkiv for januar 2008

Anmeldelse af Underskov 2

underskov_2


Antologien Underskov 2

Forlaget Ordsnedkeren 2006

Skovvang 15, 3460 Hillerød

ISBN 87-91428-02-5

De har ikke siddet i mørke i Magstræde

Hvis der kommer nok lys ned i underskoven, vil alle slags sære og dejlige vækster skyde op af skovens bund. Det virker som om de ikke har siddet i mørke i Salon K i Huset i Magstræde. Botanisér bare! Du finder poesiens lyserøde blomst, realiteternes barske nælder og stride græs så vel som insektramte topskud, der breder sig ukontrolleret til siderne. Glem dog ikke, at underskov ifølge sagens natur kun findes mellem høje træer. Derfor indledes antologien med digte af syv solitærplanter. Vagn Steen, Benny Andersen, Marianne Larsen, Lars Bukdahl, Jens Blendstrup, Viggo Madsen og Claus Høxbroe har lagt visitkort i bogens indledende del. ”Underskov og overskov går hånd i hånd” , som der står i forordet.
Vores undervisningsminister buldrer mod gruppeeksamen, fordi han i sin paranoia tror at alle vil få samme bedømmelse. Det vil antologiens bidragydere aldrig få. Hver læser vil have favoritter – alle digte vil få favoritter blandt læserne. Men først noget om antologien som antologi.
Spændvidden er fin. Med ægte overbevisning vil jeg påstå, at der er noget for enhver smag. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Tommys hus i himlen

9788798838906_fs.jpg

Titel: Tommys hus i himlen

Forside: Lone Aabrink

Forfatter: Liselotte Aabrink

Forlag: Orboe tryk

Sideantal: 176

Udgivet: 2001

ISBN: 87-988389-0-3

*

At læse en bog starter med omslaget. I det her tilfælde er det fuld af farver. Jeg ser en glad, gul sol, grønne bakker, blomster og en lille sø. Der er tre huse på hver sin grønne plet – et grønt, et gult og et blåt. Ved det blå hus ses en skrøbelig pil i blyantstreg, med pilehovedet pegende nedad så det næsten rammer husets røde tagryg . Det får mig til at tænke, om det mon er kunsteren selv, der bor i det blå hus? Kunsteren er Lone Aabrink, Tommys lillesøster. Jeg gætter på, at de to andre huse er Tommys og mellemste bror Mortens? – Eller forestiller Lone sig, at det blå hus er Tommys hus i himlen? I så fald er han ikke alene dér, men omgivet af farver, huse, græs og en glad sol. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Synopsis

synopsis.jpg Poul Høllund Jensen: Synopsis (Queenswood 2006) Til min barndoms kirke blev der på et tidspunkt vævet et tæppe til væggen bag alteret. Vægtæppet forestiller et bugtet landskab med marker. Landskabet er delt i felter, så årstidernes skiften vises inden for et og samme billede. Det hele gennemskæres af en slynget å.

Digtene i Poul Høllund Jensens samling flyder gennem årstidernes felter og erindringens landskab, og man oplever på én gang de enkelte digte og det “flow”, der er i samlingen. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Rummet puster sig selv op

getfilephp.jpg

Forfatter: Schweppenhäuser/Thomsen + Morten Søndergaard

Forlag: Geiger Records

Format: CD, 50 minutter, 32 sekunder

Skiven i anlægget har snurret i mere end fem minutter, men endnu er ingen ord dukket op i lydsuppen. Det første nummer er langt og episk, og lyder som om det bygger op mod introen til en film. Min første tanke er “rumrejse”, og det skal vise sig, at blive den klareste beskrivelse af værket, jeg vil kunne finde frem. Hjertets abe sparker sig fri, udgivet på Geiger Records, forventer ikke bare at man lytter, men tiltvinger sig adgang til ens ører. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Levet liv

image0-1.jpgElse SkovborgForfatter: Else Skovborg

Titel: Liv og gamle dage

Forlag: bogForm, Randers 2007

ISBN 10: 978-87-91699-12-2

Erindringer

Levet liv

Liv og gamle dage er en erindringsbog fra Else Skovborgs barndom og ungdom i tyverne , tredverne og fyrrerne på egnen øst for Randers, nord for Randers Fjord. Bogen fortæller om Else Skovborgs forældre, familie, venner og skolegang, men rummer også portrætter af mænd og kvinder , der på forskellige måder tegnede barndomsmiljøet. Endelig har bogen et længere afsnit om forfatterens højt respekteret skolebestyrer på C. la Cours Realskole i Randers, der på et tvivlsomt grundlag blev likvideret af en selvbestaltet modstandsgruppe. Bogen er forsynet med en række sort/hvide fotos og omslaget er en akvarel af forfatteren: Grøn og indbydende. Læs resten af dette indlæg »

Tags: