Arkiv for juni 2008

En lille rose rejste

tilminfar_forside.jpg

Forfatter:        Naja Rosa Koppel

Forlag:            Turbine Forlaget – ISBN 978-87-92208-51-4

Format:           Fotobog med tekst. 

 

 

”Du spurgte mig tit, om jeg ikke ville / lave en bog med billeder og fortællinger / fra mine rejser / Her er der lidt / Kys og kærlighed / Naja.”

Ovenstående linier er hentet fra introduktionen til fotobogen Til min far – mine billeder og rejser, som er sat sammen af Naja Rosa Koppel, barn af Anisette og Thomas Koppel mest berømt fra orkesteret Savage Rose. Der er ikke tale om en elegi over Thomas Koppel som sådan, men mere et forsinket dokument til en faderskikkelse, hvis tyngde synes at række udover hans egen død.  Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Snapshots fra år og dag tid og sted

Søren Kierkegaard kan sagtens når han siger at ”Det gælder om at leve i Evigheden og dog høre stueuret slå”– for hvor mange oplever egentlig dette i vores ergonomisk forskruede tid mens vi kører mod endestationen i svær fart?  Jeg har dog opdaget noget fantastisk –  tiden bøjer sig andægtigt og giver mig mere plads til tæer og tanker når jeg læser Niels Kjærs nye bog ’FNUG’. Han får listet evigheden ind i haiku og tanka. Samtidig bevares det kølige overblik og det fedtede Nu – og sidstnævnte er i sagens natur ret umulig at holde fast i for de fleste.

Det er jo sådan med haiku digte, at Nutiden spiller sin største glansrolle hér. Man skal kunne smage den i et haikudigt. Og dét kan Niels Kjær sagtens administrere i sine digte der strækker sig forlæns og baglæns – om man vil det eller ej – og vil man som Kierkegaard blive mere klog på livet behøver man ikke at leve det forlæns og forstå det baglæns for at få noget ud af ‘FNUG’. Niels Kjærs lille bog er i kraft af sin fleksibilitet ret meget til stede sit hér og nu.

*

9321.jpg

*

Titel:  Niels Kjær

Forfatter: FNUG

Forlag: Eget Forlag

Udgivelsesdato: Den 25. marts 2008

Cover: Niels Kjær

ISBN:  978-87-989716-6-5

*

Bogen der er et hefte med en for og bagside holdes på plads af en spiral i ryggen. Forsiden prydes af Den Japanske Have fra Ryoanji i Kyoto, Japan og bagsiden lyser op med forfatterens smil plus et haikudigt: Læs resten af dette indlæg »

Tags: ,

bring dit væltede verdensrum i orden efter dine fald

for nærmere detaljer se hr. høllunds anmeldelse af samme bog under denne ditto.

tilnaermelsesvisfraevaerende     pia valentin lorentzens digtsamling  ‘tilnærmelsesvist fraværende’ er en bog på små 83 trykte sider. en bog der kunne have været skåret ned til at omfatte færre tekster. men så havde vi ikke fået hele sygdomsbilledet med, som jo er hvad denne bog handler om. alle disse lyriske rum forfatterinden forsøger at rydde en plads til sig selv og sin sygdom i; til sin erkendelse af at livet bogstaveligt talt ikke mere vil blive det samme efter at der gik hul på det indre øre hvilket fik balancevæsken til at løbe uigenkaldeligt ud. det tilnærmelsesvist fraværende kommer og går. det er de svimle dage det afhænger af. og det er nætterne med kvalme. med og uden digtene.

     mange af digtene står stille i sig selv og venter på noget. de er ikke særligt personligt funderede i forfatteren men nærmere tilknyttet en lyrisk tradition i den postmoderne digtning med deres anvendelser af metaforer som ansigter af sten, hele den kraftsløse og opgivende anvendelse af nedsmeltning af kendte træk i omverdenen og kunstgreb som disse: >>Antipode// ansigtet vendt væk/fra lyden/af skridt taget/i modsat retning/bevægelsen/fastholdt/i aftryk/bag øjeblikkets/modpol <<, der jo ikke kan hæftes direkte på nogen, men i sig selv er så meget et moderne trad. digt at det ikke kan læses som andet end en vedkenden sig den tradition lorentzen digtede i og med, før sygdommen. disse vers siger ikke rigtig noget, så ofte som de er blevet brugt i de sidste 50 års lyriske undergangsverden, men voldsomme og stærke dét er de. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Digteren er en brølende kronhjort ved solnedgang

Solsorten er en skrigende lort ved daggryHvad: Udgivelse af Claus Høxbroes digtsamling.

Titel: Solsorten er en skrigende lort ved daggry

Hvor og hvornår: Det Frie Pakhus, Nordre Toldbod, 9/5-08.

Hvem: Claus Høxbroe og band.

 

Mærsks hovedsæde, huset med de blå øjne, blinker velvilligt til mig i den lave aftensol. Solen er allernådigst fremme denne spirende sommeraften, alle folk kommer ud af deres myretuer og medbringer et humør så godt, at man skulle tro nationen havde kvalificeret sig til en slutrunde i en boldsport af en art. På et fremspring ude ved Nordre Toldbod i København strækker en betonflade sig ud mod den anden side af vandet, og netop ude på den betonflade er det meningen at anmelderen skal finde Det Frie Pakhus, hvor udgivelsesreceptionen for Claus Høxbroes seneste digtsamling skal finde sted. Alle bygningerne herude på kajen ligner hinanden. Næsten. Der er nemlig kun et pakhus, der har rullet en rød løber ud.  Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Elvere serveret i sommerheden, Bobs Saga 2

Forfatter: Michael Kamp

Titel: Bobs Saga, 2

Forlag: Books On Demand, 2007

Format: Roman, 250 sider

ISBN: 978-87-7691-825-5

Jeg gisnede om det kold februaraften, og nu skete det så. Opfølgeren til Bobs Saga 1, er nu kommet. Bobs Saga 2, med undertitlen Elvere og andre halv-trolde. Så vidt jeg ved, er det første gang at Metrord anmelder en opfølger, så det er lidt et ukendt land jeg bevæger mig ind i. Men jeg vil starte med den samme sætning, som jeg afsluttede min første anmeldelse med: Kan den holde stilen fra den første bog? Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Tilnærmelsesvis fraværende

tilnaermelsesvisfraevaerendeForfatter: Pia Valentin Lorentzen
Titel: Tilnærmelsesvis fraværende.
Digte.

Forlag: Books on Demand GmbH, København (2008)
ISBN 978-87-769-1856-9

Først kigger jeg på omslagets stærke farver og sært tillokkende former som er malet af forfatteren selv. Abstrakte former der gør mig nysgerrig efter indholdet. Er det glødende katteøjne, der ser på mig? En maske der er tilnærmelsesvis fraværende??

Jeg åbner og ser på forsiden at “digtene er skrevet under og om en længevarende sygdomsperiode. ” Altså tæt på kriseoplevelser, der er beslægtede med forfatterens egne.

Rammerne skitseres nærmere i en indledende prosatekst : Lejlighed på 7 sal. Men “…jeg vil gerne kunne bevæge mig gennem byen som alle andre og kaste skygge på asfalten ….. Jeg falder i søvn i stolen og sover til svimmelheden vækker mig. Sådan går nætterne. ”

Så følger godt halvfjerds digte inden samlingen rundes af med endnu en prosatekst.

Digtene beskriver en klaustrofobiske tilværelse i en etageejendom, der bl.a. giver sig udslag i et tidsbegreb der er beslægtet med bogens titel. Frem for at finde sted i nutid er er jeg´et fastholdt i en form for “utid”. Dag og nat/ tiden er neutraliserede. I digtet “Cement” ligger jeg´et “cementkold” om natten og “kryber frem// genfødt/ i sten” om dagen. (13) I slutteksten “Dage” , opløses tiden i støv. “Før vi ved det, vil tidens skarpe tunge have ridset de sidste årringe, og stakken af dage have nået sin endelige højde . Tyngdekraften vil trække ubønhørligt i den , til den vælter….kaskader af støvet intethed spredes i luften. ” (83). Almindelige tidsbegreber er ophævede: “venter forud for tiden… uden at vide/ hvordan jeg vender tilbage”; “når jeg træder baglæns / ind i rummet / løber tiden uden om mig…” (“Forud venten” , 25 ) Et sted hedder det simpelthen :”det er før datid”. (27). Jeg´et formår i sin isolation ikke at bryde igennem til tiden som den forstås i den omliggende verden.

Digtene er endvidere udtryk for et jeg der, alene med krop og tanker, oplever mangel på mening og struktur. Således i “Inderflader” ( 32 ) : ” … udadvendte kanter/ bliver klemt / mellem til og fra / gråt i gråt / genfortalt / yderst mod inderst “. ” op er ned / og ned er op / mens verden vælter / sten for sten ” [“Op og ned”, 52] – men de er heldigvis også installerede i konkrete rum med gulve, lofter og døre. Jeg nævner digtet “døv” om lydene på stedet man lever dag efter dag (17), den flot visualiserede tilværelse i lejligheden i “Forfra” ( 21 ). Også “Gulvet på loftet” ( 28) der herligt dramatisk beskriver hvordan gulvet overlister beboeren. Et fin kombination af det tænkte og lejlighedens konkrete udformning findes i digtet “Rotator” side 58.

Tilnærmelsesvis fraværende er bestemt ikke uden problemer formelt og kunstnerisk set, men det er vigtigt for mig at sige, at et af mine kriterier for vurdering af bøger er det jeg vil kalde nødvendighed. Dvs. at der for forfatteren har været en væsentlig grund til at meddele sig. Det er der her ! Jeg synes at det et godt stykke hen ad vejen er lykkedes forfatteren at beskrive det limbo, jeg´et svæver i.

Og så fik vi jo under alle omstændigheder denne helt geniale beskrivelse af viserne i et ur :

tikkende ure på vægge
vandrende pinde i runde bure

Men altså: Kombinationen adjektiv + substantiv kunne helt sikkert strammes op så den blev mere overraskende. Eksempelvis i digtet “Udeladt ” hvor kombinationerne “knugende mørke, tunge duft, forrevne nåle, uendeligt dybt og kvælende stilhed” nærmer sig et ordvalg der er set adskillige gange før.

Med hensyn til at afslutte et digt, finder jeg eksempler på , at slutlinierne så at sige spænder ben for et godt helhedresultat. Det
vil altid være et spørgsmål om skøn , men for mig er linierne “mine øjne er / kratere på bagsiden” i digtet “Tørke” (75) med til at tappe noget af den power der ellers er tilstede. Jeg har det heller ikke for godt med slutningen på “Måske” side 48 eller det gode digt “Mågen” side 47, der ligesom demonteres med linierne “fast forward/før jeg vågner”. Med en forslidt frase : “kill your darlings”.

Generelt synes jeg at digtene hvor der er konkrete elementer som mod/medspil til de mere abstrakte dele er lykkedes bedst. At enkelte digte er ved at forsvinde i abstraktioner. [ Selvom jeg godt kan se, at udfra én synsvinkel er netop den forvirrede abstraheren fra normaliteten et symptom på jeg´ets krise.]

Tilsidst et af mine favoritdigte hvor der er noget i spil og på spil. Klaustrofobisk:

Svimlen

det føles som om
nogen flytter rundt
på møblerne
i lejligheden ovenpå
men det er blot min hjerne
der ryster jordskælv
ved hvert pulsslag
cellerne summer
ved sammenstødene,
noget pløjer gennem furerne
i mit hoveds svampepark
som en rendegraver
på larvefødder
det hyler, tikker, skærer
små firkantede skarpheder
ind i mit neurale værk

vil fjerne indersiden
af kranieskallen
rage den tæt
med en trebladet
engangsskraber
vil højtryksspule hvert
eneste kammer
med cellulosefortynder
og hospitalssprit
indtil al smerte er væk
og alting står stille
selv mine lukkede øjnes
bevægelser opad

*
poul høllund jensen 3. juni 2008

Tags:

O, at være en høne!

graff.jpgTitel:”Forstå dig selv og verden med SELVINDSIGT
Forfatter: Erik Graff
ISBN: 978-87-91822-66-7
Forlag:Siesta

”Forstå dig selv og verden med SELVINDSIGT” er udgivet i samarbejde med Århus-forlaget Siesta. Grafisk produktion: Aka-Print A/S, en virksomhed i Tilst.

Der er – indledningsvis – grund til at rose Siesta og Aka-Print for at have leveret et, som det hedder i den verden, lækkert produkt. ”Forstå dig selv … ” er en lækker bog, også selv om det katastrofalt kedelige omslag får udgivelsen til at ligne – tænkte jeg, da jeg modtog den med posten – en evalueringsrapport fra Trafikministeriet. Eller noget i den retning. Men opsætningen inde i bogen er god, formatet er godt, skrifttypen er god – og man får i det hele taget en fin fornemmelse af kvalitet. Ikke af luksus, men af soberhed. Redelighed og omtanke. Men nej. Læs resten af dette indlæg »

Tags: