Titel: Genfærdet Paa Frederiksfort

Forfatter: Villads Gamborg

Forlag: Forlag 1

Format: Roman, 358 sider

ISBN: 978-87-7056-013-9

Midt i sommerheden er det altid godt at have en bog, som man kan tage med forskellige steder hen og læse i. Og det er præcis hvad jeg har gjort med Villads Gamborg’s Genfærdet Paa Frederiksfort. Nu, efter en lille måneds tid, er anmeldelsen så endelig klar. Genren må nok siges at være en slags humoristisk krimi, men samtidig er der lagt både gotisk spøgelseshistorie og slægtsroman ind i historien. Og hvad siger undertegnede så om denne blanding af genrer? Egentlig viser det at fungere ganske udmærket.

Fra bagsiden (udsnit):

Vist bør man være sine venners ven, og vist bør man acceptere dem med alle de smaafejl, de nu maatte have – men hvor mange afsløringer kan et venskab taale? Er eens fortrolige ven stadig eens ven, hvis alt synes at bevise, at han har begaaet et mord?

Et vanskeligt moralsk spørgsmaal, hvis løsning forfatteren (maaske) har et godt bud paa.

Det allerførste man noterer sig, når man går i gang med at læse Genfærdet Paa Frederiksfort er, at vokalen Å er erstattet af det gammeldags AA. Hvis jeg husker korrekt, blev det ændret så langt tilbage som 1948, og er ikke længere noget man ser i dagligdagen. Ikke desto mindre virker det som om, at det her er brugt som et virkemiddel til at give historien et gammeldags skær. Det fungerer faktisk også, og efter fem minutters læsning har hjernen slået automatikken til, og læser nu de to A’er uden problemer.

Historiens to store hovedpersoner er William Wennström og Christian von Grömitz. De er dog omgivet af et ret stort persongalleri, og til tider træder nogle af disse andre figurer ind på scenen og tager over. Dette er dog med skiftende held. William er den store jeg-fortæller, og det er gennem hans øjne at vi oplever det meste af det der sker i historien. Von Grömitz er derimod den person alt det mystiske centreres omkring. Meget af bogen går også med at de to hovedpersoner interagerer. I det store og hele fungerer denne del af bogen godt, selv om forfatteren lidt har en tendens til at fortabe sig i sidehistorier og bipersoner, der måske ikke er så væsentlige for det store hele. Efter hvad jeg kan udlede, foregår historien i nutiden, og jeg har prøvet at finde Frederiksfort på nettet. Men den kære Google siger, at det eneste Frederiksfort der har noget at gøre med Danmark, ligger på De Vestindiske Øer. Derfor studser jeg lidt over, om forfatteren delvist har opfundet sine lokationer?

Det andet man ser, er at der er spredt illustrationer med lind hånd. På side 2-3 bliver man præsenteret for alle personerne i bogen, dels gennem manipulerede fotografier og karikaturtegninger. Udover persongalleriet er der 11 illustrationer. Jeg synes dog ikke at billederne bidrager med noget væsentligt til historien. Dertil er forfatterens billedsprog fyldestgørende.

Det er svært at sige hvad der er bogens hovedtema, for der er mange forskellige mysterier henad vejen. Jeg vil sige at der er to overordnede mysterier, og så en masse små. De to store mysterier fungerer rigtig godt, og man gætter med undervejs. Men min største anke ved bogen er de mange små. Ofte bliver man præsenteret for mysteriet og løsningen indenfor 2-4 sider. Med andre ord, man får alt serveret på et sølvfad og skal ikke selv prøve at finde frem til en udredning. Det er lidt ærgerligt, da jeg mener at det er en af de bærende faktorer i enhver bog, der flirter med krimigenren. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre alt for meget her, men jeg kan da fortælle at et af de store mysterier omhandler et skibsværft.

Bogen er opdelt i klare kapitler, og historien foregår fra den 25. juni til den 1. august. Villads Gamborgs sprog er klart, humoristisk og ligetil. Hans billedsprog er, som allerede nævnt, fyldestgørende uden at tage overhånd og historien er flydende og afvikler sig selv i et udmærket tempo. Man føler ikke på noget tidspunkt, at sproget bliver uforståeligt eller knudret, og det medfører at man sagtens kan læse en 50-70 sider i et stræk. For mig en ganske positiv ting ved enhver bog.

Som afrunding: Genfærdet Paa Frederiksfort er en god bog, der har nogle spændende ideer i sig. Disse ideer er for det meste sikkert præsenteret, og man føler ikke at man mangler en afrunding på historien. Det er ikke en dyb bog, men den store genreblanding medfører at den på sin egen måde udfordrer læseren til at følge med.

Det er ikke lykkedes mig at finde nogen yderligere information om forfatteren, hvilket får mig til at overveje, om Villads Gamborg i virkeligheden er et pseudonym.

Anmeldt af A. Silvestri