Arkiv for september 2008

København læser

I ugen op til Bogmessen i Forum læser København mere end nogensinde. Det kommer til at svirre med ord og atter ord fra den 7/11 – 13/11 på cafeer, hos boghandlere, biblioteker, Literaturhaus, Rundetårn, Cinemateket, Field’s og en hulens masse steder! KØBENHAVN LÆSER ønsker bogen i centrum og det er der tegn på at den bliver. Læs mere hér:

København læser 2008 — København læser

Bogmessen i Forum vil henrykke fra d. 14/11 – 16/11

(og mer’ om den begivenhed på et andet tidspunkt).

Tags:

De Lever Iblandt Os – Igen

Forfatter: Michael Kamp

Forlag: Books On Demand, 2007

Format: Faglitteratur/Undervisningsmateriale, 100 sider

ISBN -13:  978-87-7691-919-1

Efterhånden har jeg et ganske godt kendskab til Michael Kamp, der er meget aktiv på selvudgiverfronten. Indtil videre har jeg anmeldt tre af hans bøger (se tidligere anmeldelser her på siden), men dette er noget ganske andet, både for mig og for Metrord. Det er sjældent vi får kastet faglitteratur efter os, men ikke desto mindre er det tilfældet her. Moderne Asetro er hans første udspil inden for den konkrete litteratur, og det var med en udmærket forventning, at jeg åbnede den. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

TXT, Frederik Bjerre A.

bjerre_TXT

Jeg er løbet tør for tid i denne omgang, men føler mig forpligtet og kaldet til at bemærke, at digteren Frederik Bjerre A. har lagt en digtsamling på nettet til gratis download.

TXT hedder den og kan findes hér.

Any takers? Den er udfordrende.

Tags: ,

Poul Exner. Vildfarelsen. En værdig debut.

Vildfarelsen er et kort langdigt, hvor hver højreside rummer en sentens eller nogle få ord, som ud over at binde sig sammen til en helhed hen over bogens sider, i de fleste tilfælde kan stå alene. Opsætningen kan give mindelser om afrivelige kalenderblade med bagsidegruk, man kan finde i lommen, når bukserne skal vaskes – men enkeltsentenserne er ikke som højstemt filosofi ellers et digt til dagen, men derimod fuldfede dunhamre i det samlede billede i ens bevidsthed, der gør mosen: Tag en dunhammer med hjem – riv en side ud – og den vil give mindelser om hele mosen, om værket. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

i hjertet med narren

Forfatter:       michael dyst
Titel:               eowaidarama – en myte om musens magt
Forlag:           ravnerock
ISBN:              978-87-89929-65-1
Pris:                150,00.-         

lad det være sagt med det samme: michael dyst har skrevet en god bog. noget hæsblæsende væk fra sig selv i alle himelens fire afgrunde, temmelig indadvendt og vanskelige at komme ind i til tider- men altid med hjertet under (et eller andet sted)fødderne,  hjertesagen at være en nar, at ville eksistensen to skridt foran eller bagved den man er – man er? i dette tilfælde en forelsket en af slagsen. den slags er der energi i til at skrive om. den slags følelser kan der komme gode og stærke sætninger, vers, digte og digtsamlinger ud af. også i dette tilfælde: der er kommet mange gode digte ud af dysts mange indre verdeners mange retninger, dem som vender mod kærligheden, dem som henvender sig til Alt Andet End.

Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Understreget skitseblog

mettenorrie_forsideForfatter:        Mette Norrie

Forlag:            http://stederne.blogspot.com/  

Format:           Illustreret bog med bunden ryg, 34 ark.

 

Mit navn har aldrig stået flottere. Specielt ikke på en kuvert. Ind ad døren er dumpet en polstret kuvert og med svungne streger, næsten mesmeriserende i deres snirklede rutiner, står mit navn noteret på forsiden. Inde i kuverten lurer den næste anmelderopgave, og man får næsten nervøse aninger ved at åbne den. Som om kuvertens forside lader formode, at fine linier vil begynde at vokse frem af kuvertåbningen efter et simpelt snit med brevåbneren. Det er den slags fornemmelse man sidder med.

Læs resten af dette indlæg »

Tags: