Forfatter:       michael dyst
Titel:               eowaidarama – en myte om musens magt
Forlag:           ravnerock
ISBN:              978-87-89929-65-1
Pris:                150,00.-         

lad det være sagt med det samme: michael dyst har skrevet en god bog. noget hæsblæsende væk fra sig selv i alle himelens fire afgrunde, temmelig indadvendt og vanskelige at komme ind i til tider- men altid med hjertet under (et eller andet sted)fødderne,  hjertesagen at være en nar, at ville eksistensen to skridt foran eller bagved den man er – man er? i dette tilfælde en forelsket en af slagsen. den slags er der energi i til at skrive om. den slags følelser kan der komme gode og stærke sætninger, vers, digte og digtsamlinger ud af. også i dette tilfælde: der er kommet mange gode digte ud af dysts mange indre verdeners mange retninger, dem som vender mod kærligheden, dem som henvender sig til Alt Andet End.

netop de mange retninger kan være med til -og især i bogens sidste del, hvor den nærmest falder fra hinanden, som om inspirationen og stemmen går fra det meget fokuserede (undervejs opholdet på hald hovedgård?) til det sporadiske fælles glimtende i vildnisset, Det Eksistensielle, -at bryde læsningen op i forvirrede øjenkast på forskellige afstande af det skrevne, hvilket umiddelbart kan opleves som et problem for læsningen af værket, og afstedkomme lokal irritation, men er man med på at det nødvendigvis må være sådan, og dermed flytte sig et skridt tættere på digteren, end blot hele det digningens filter man ellers står med når stemmerne går i luften og taler ned eller op eller ind/ ud af og i digterens sind ( foreksempel kan jeg blive fuldstændig blind af den stemme pia tafdrup har kørende i det hvide, hvide værelse på Aller Øverste), så er du, kære læser beriget med nogle virkeligt kvalificerede og dygtigt udførte, rørende, krystalklare og sumpmørke, angstfyldte meget nøgterne poesier, hhv., når det går bedst for sig i bogen – og det gør det oftest. især har hele den del af bogen som beskæftiger (direkte) sig med forelskelse og kærlighed, erkendelsen af at det her fantastiske (men?) frie fald foregår i natur – hjertets natur, menneske natur, og altså skoven set på vej henover eller ned i de bare træer, altsammen optaget på harddisken.

selv skriver hr. dyst at han af karakter er en klovn, en gøgler, en nar i ordets oprindelige betydning. ja, og han rummer alle klovnens positive aspekter og narrens selvmodsigende væsen, det udæskende eksistensielle mareridtet-som-aldrig-må-ses-i-sit-hele-vælde, korsvejene; narren som jonglerer med korsvejenes solbolde, blander dem, søger dem, søger og leder og søger dem igen og igen vejene ud i verden men, narren som klynger sig selv op på vinden og søger tilhavs i sit eget blod. og som brænder så lysstærkt igennem hele tvivlens kosmos:

sneblind

med frostbidte tæer

ved jeg hvad der venter

men kan ikke lade være

med igen

at dykke ned

 

under isen

—- 

lad det hagle,

tvinge mig i knæ

så jeg må kravle

jeg fortsætter

i regnvejrsdage

og polarnætter

i alle retninger

uden destination

der er ingen skilte der viser

                   hvor langt væk

                                  du er

                                   eller

                  i hvilken retning

—-

alting strømmer

blod og tid

lys og vand

det er smukt fordi

det snart er forbi

ingen smerte vokser nogensinde ind i himlen – dét ville være helvedet, kan jeg så tilføje, og yderligere pege på landskabet han træder ind i: skyggerne er kommet for at blive, men træerne der kaster dem er stærkere.

michael dyst har skrevet en god nærværende bog. med lidt mere fokus ville det have gået helt op i en højere nærmest gotisk enhed, men som sagt er det en smagssag, og mange af de korte tekster blæser fuldstændigt rent igennem. det en smuk bog i alt sit indadskuende mørke spækket med naturbilleder, mere digitale og urbane do. som sagt går den i alle mulige retninger til sidst men det gør han også – han er med i sin digtning hele vejen –

på min vandring gennem sivet

fik jeg kolde fødder

og vand i mine støvler

og indså

at du ikke boede i en sø

—-

tillykke med bogen til ravnerock, og hr. dyst selv.

(jeg har intet billede på den, det kommer.)