9101.jpg

*

Quintologi – lyrik og kortprosa fra 24 af Danmarks talentfulde kvindelige forfattere
1. oplag, december 2000
Forlag: Columbine Support&Design og Books on Demand
ISBN 978-87-992443-1-7

Fotos: Michel Leynaud
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Jasmin S
Redaktører : Poul G. Exner, Anni Jensen, Jeppe Ottow
Assistent: Karen Stoltze

Antologi kommer fra græsk og betyder ”blomstersamling”. Fint, tænker jeg. En ”blomstersamling” skrevet af kvinder må være til at anmelde.  F.eks. kan jeg bruge brusebadsmetaforen. Jeg stiller mig altså under bruseren og åbner for hanen i forventning om et tempereret og smukt æstetisk bad. Men jeg tager fejl. Der er nogen der har pillet ved termostaten. I det ene øjeblik står jeg under de isnende stråler fra Camilla Ottesens Ala familia, i det næste bliver jeg skoldet af Anna-Sophie Ellen Duvalds ”Cigaretterne flød på dit gulv, på mit skød, som var dit. ” i digtet H.

Da så selve metaforen opløses i realisme i Sophie Jytte Klahns digt En skaldet hårvask , om den første livsbekræftende vask af det sarte hår der er på vej op af hovedbunden efter strålebehandling, prøver jeg med huset som et udtryk for antologitanken. Jeg går rundt og begynder at læse et digt i hvert af husets rum. Men igen slipper det konventionelle billede op på halvvejen. Jeg har f.eks. ingen kælder mens Yvonne Neseth Eriksen ”snubler ind i hans kældre” og  i øvrigt foregår en del af antologiens digte i lejligheder hvor hverken køkkener eller soveværelser bliver nævnt. Min digtlæsning ender i stedet med den symbolværdi det har at stå og læse højt mens man ser ud ad vinduerne mod de fire verdenshjørner. 

Så har jeg heldigvis forsiden, som er et flot og dynamisk billede [ af Michel Leynaud ] med farver, former og strukturer der er helt åbne for tolkning. Den kan ikke sættes på en fælles formel og giver dermed et ganske rammende omslag om de 24 individualister der har skrevet Quintologi . Hermed har jeg vist også givet begrundelser nok for at bidragyderne til antologien ikke kan anmeldes i bundter. At jeg må vælge.

Jeg bliver ganske enkelt betaget af Ellen Duvalds  J,  hvor en kærlighedserklæring får denne dybt originale form :

” jeg elsker dig som unge mænd

der bløder efter at have danset ballet

………de talte om dig

fint og luftigt, som de hvide vægge i din lejlighed” . 

Yvonne Neseth Eriksen får  i den grad placeret Cohen, Dalai Lama og Hemingway i sin seng med humor og underfundighed i digtet Jeg går i seng med.  Monika Bak Larsen beskriver i Timian et af de smukkeste knald jeg har læst i mange år. Beslægtet med Lisa Sanders uimodståelige Tag selv bord :

Fordi du kender mig så godt

fordi du åbner gulve under mig

må du ta´ mig mens jeg stadig har

brød i munden” 
Mellem de længere tekster er jeg særligt optaget af Jasmin S´ rejs dig menneske ;  Ala familia af Camilla Ottesen;  Karen Stoltzes Poulsens Lilith, og Der hvor det går op for mig af Nathalie Sheila Saltz.

Rejs dig menneske fordi det er et indsigtsfuldt opråb til folk der befinder sig i et hverdagshelvede de ikke kan slippe ud af,  skrevet i en insisterende rytme, der i den grad ville egne sig til at blive sendt ud af alle højttalere på S-togsnettet i eftmiddagsmyldretiden.

”stå op / …når kun spindelvæv sætter sig i dine hænder / stå op/ når dagen er omme og uroens træthed kan få næsten enhver i knæ/

så rejs dig da for fanden/

stå op/

STÅ OP/

du er et menneske ”

Ala familia blev nævnt allerede i indledningen, men jeg er nødt til at vende tilbage, for digtet er  hudløst sårbart i sin afdækning af familiefestens ”genhelvede” . Camilla Ottesen brager igennem

med billedet af ulækre onkler og dans med stilethæle på mahogniborde; med ar på sjælen.
Jeg tror ikke jeg har forudsætning for helt at forstå dybden i digtet Lilith, men mødet med natteheksen er beskrevet med power, både i sin aggressivitet og i sin længsel efter fysisk og psykisk sammensmeltning. Der er mange betydningslag i digtet, man må vende tilbage flere gange.
”Giv mig din mørke styrke, din evne til at gennembore mændene. Deres hjerner med huller i , deres røvhuller flossede af runkne grene. Må skrubtusser pynte din vej. ”

” Lad mig hvile under mos. Stryg min bekymrede pande med dit lange hår. …..Ånd sort liv ind i min åbne mund. Lad os blive et.”

Med hensyn til Nathalie Sheila Saltz´ Der hvor det går op for mig: Det er en længere tekst der holder niveau hele vejen igennem. Det er en længere tekst der indtroducerer nye variationer over det samme tema uden at løbe ud i sandet. Det er en tekst der med hverdagsord- og billeder sender mig ind  i fortrolighedens fremmedhed:
” Der hvor der ikke er lygtepæle, og folk spærrer øjnene op, og hvert et skridt er modigt….der hvor det går op for en, at man skal dø og accepterer det, fordi der ikke er andet at gøre…Der hvor du forsvinder og beslutter dig for at blive væk og så en dag går på den anden side af gaden uden noget i hænderne. ”’

Mange tekster i Quintologi går ind i en stemning og fastholder den. Uden dem ville bogen ikke have fundet en naturlig balance. Jeg nævner Eva Kjeldsens flot sansede univers i  Sommer i Valbyparken, Pia Valentin Lorentzens Sådan som , med klassisk efterårsstemning [rytme, vokaler, ordvalg] , Dorte Flindts mildt poetiske Drømmene danser , Karen Stoltze Poulsens Svaler, Inger-Marie Ørners smukke digt Lys i alle mine rum :

” Når jeg bliver gammel

vil jeg have lys i alle mine rum

……og dørklokken vil hænge

i en tyk snor af glæde

og kalde på mig i små portioner

og snakken vil gå og komme

og jeg vil få lys i alle mine rum”.
Og så må jeg begrænse mig og overlade til læseren at stifte bekendtskab med fine digte af Bianca Fløe og Coral McDonnell. Til at browse mellem spændende debutanter, finde kvindepolitiske budskaber og digte hvor ”Hun har skrevet ham ned/ Hun har skrevet sig igennem ham”. (Fløe). 
Jeg har haft nogle gode oplevelser mens jeg stod og læst højt og kiggede ud af vinduerne i mit hus i selskab med Quintologi. Gå ud og køb den. Det er sæson for velvalgte gaver til dem man synes om.

Poul Høllund Jensen i november 2008