Forfatter: Michael Kamp

Titel: Hvor de gamle visner

Forlag: Books On Demand, 2008

Format: Kortroman, 112 sider

ISBN: 978-87-7691-324-3

Efterhånden er både jeg og jer der læser her, bekendt med forfatteren Michael Kamp. Igennem de 1½ år, Metrord har eksisteret, er der blevet anmeldt fire af hans bøger, og han har figureret i vores magasin METR med et interview. Nu har jeg så læst den femte bog fra hans hånd, gyserhistorien Hvor De Gamle Visner. Han nævnte den allerede i interviewet som en historie, der stik mod hans normale skrivestil, ikke indeholder megen humor.

Fra bagsiden:

Der er noget galt på Holmegårdens Ældrecenter.

Anita er plejer på demensafsnittet og kæmper en brav kamp for at få hverdagen til at hænge sammen med demente ældre, urimelige forhold og udbrændte kolleger. Det er hårde vilkår, og tingene begynder snart at gå helt galt. Mærkelige lyde hjemsøger afdelingen, elinstallationerne er ustabile og beboerne bliver mere og mere urolige.
Efter en mareridtsagtig nat begynder de gamle at dø.

Noget er løs på Holmegården.

Fra starten af står det klart, at man læser en forfatter, der formår at skrive en flydende historie, der hverken glider for hurtigt frem, eller bliver for lang i snottet. Ordvalget er enkelt, uden de store dikkedarer, og selv helt unge vil kunne læse bogen uden at blinke. Så langt ligner Michael Kamp sig selv.

For selve historien synes jeg ikke meget om. Det er en gyser, med klare overnaturlige elementer, men for mig var den ikke særlig skræmmende. På side 35 vidste jeg allerede hvordan resten af historien ville spænde af, og ingen af de mange chokscener slog mig som ulækre eller modbydelige. Jeg har nok bare set og læst for mange variationer over det tema, som Michael Kamp har valgt her. Det er meget muligt, at det skyldes en hærdelse fra min side af;at der skal meget til at få min puls op. Det tror jeg endda helt sikkert er en væsentlig del af min bedømmelse. I min verden er der dog ingen tvivl om, at for børn og unge vil mange af elementerne virke skræmmende og historien frisk. For ikke ret længe siden læste jeg Dennis Jürgensens Dæmonen I Hælene. Det var nøjagtig den samme fornemmelse jeg sad med bagefter.

Dog skal det ikke forståes som, at denne bog er den rene trivialitet. Settingen, the location, som Michael har valgt er meget god, og der er ingen tvivl om, at han har researchet den grundigt.  Som læser får man en god forståelse af, hvordan dagligdagen er på et demensafsnit, hvilken jargon der hersker mellem de ansatte og det rene helvede det er at være offentligt ansat.  Ligeledes er hans præsentation af mange af de gamle mennesker realistiske og kan måske, på trods af hans intention, alligevel tiltrække sig et tragisk smil eller to. Derimod synes jeg ikke, at hovedpersonen Anita er blevet så tredimensional, hvilket er ærgerligt.

Forsiden er tegnet af  Tomasz Jedruszek, og er holdt i en meget tydelig streg. Samtidig fortæller forsideillustrationen praktisk talt hele historien. Man ved, hvad man får, alene ved bare at se bogen. Det er meget positivt, og det er en god tegner Michael Kamp har hyret til jobbet.

Det er umuligt ikke at sammenligne denne bog med Fordærv (se anmeldelsen her),  af samme forfatter. I begge bøger bruger Michael Kamp en offentlig institution som kulisse, i begge er der en del dødsfald og begge har en stor bunke bipersoner. For mig er der dog en væsentlig forskel mellem de to bøger. Hvor De Gamle Visner er udelukkende for børn og unge, hvorimod Fordærv er for alle aldersgrupper. Hvorfor det ? Fordi Fordærv har en underliggende grimhed over sig, som man bliver nødt til at tage stilling til. Dens samfundskritik (eller angst for fremtiden) er en markant og stærk faktor. Og jeg kan ikke se, at Hvor De Gamle Visner har den samme tyngde. Med andre ord, man læser Hvor De Gamle Visner og så har man fået fortalt en historie. Hverken værre eller bedre.

For at runde af: Michael Kamp skriver stadig godt, og leverer historien udmærket. Denne bog er ikke dårlig, tværtimod kan den sagtens slå en eftermiddag ihjel. Men som en fast læser, synes jeg at Hvor De Gamle Visner mangler den samme skarphed og originalitet, som jeg har lært at kende Michael Kamp for.

Anmeldt af A.Silvestri