Den åbne dagbog
–   unges brug af nettet

*

dagbog.jpg

Forfattere: Lonni Park Lynge
Rene Pedersen

Udgivet i: 2008

Sider: 48 – i farver

Layout og illustrationer: Pedersen & Pedersen

Anvendelse: Fra 13 år

ISBN: 9788792208897

Forlag:  Turbine Forlaget –

i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge – SSP-samrådet.

*

Jeg kan da godt huske..

.. hvor længe jeg var om at falde for internettets mange muligheder. For blot  15 år siden forekom dette medie mig at være ufestligt og ret ligegyldigt. Jeg ville da hellere mødes med folk end at sidde og chatte i et eller andet forum, hvor jeg alligevel måtte finde mig i at folk loggede af, hvis evt. diskussioner blev for hede. Akkurat som med telefonen, hvor du kan være sikker på at enten du selv, eller den du snakker med, smider røret på if the going gets tough.

Men det digitale medie fik mig til sidst – måske fordi jeg var irriteret over at TV Avisen, altid henviste til én eller flere webadresser på nettet, hvor jeg kunne læse mere om dette og hint der kun sporadisk blev nævnt på skærmen. Måske fik dét mig til sidst fordi min irritation blev afløst af en “Næææh-hvor-pænt – oplevelse” over at jeg også kunne bruge nettet til selvangivelse, skattekort og  netbank. Jeg kunne endda også shoppe med visa og bestille billetter i min yndlingsbiograf, se hvad Dagens Menu bestod af på mit foretrukne spisested – ALT muligt jeg i sin tid blev nødt til at bruge enten telefon eller luksuslegeme til, var nu blot muligt med et klik på en såkaldt mus.

Senere blev jeg som barn påny med facebook, blogs og myspace. Næsten. At jeg også har mærket bagsiden af det vidunderlige internet, er ikke nogen hemmelighed. Jeg har læst blogs hvor folk hænger hinanden ud. Jeg er selv blevet hængt ud op til flere gange – forstå det, den der vil! Jeg har også selv været for hurtig til at slippe en skid diverse steder – og det er jo heller ikke til at forstå, når man tænker på at jeg er en klog gammel kælling der burde vide bedre.

På nettet starter mange uvenskaber..

.. på baggrund af misforståelser og illusioner. Og det kan bringe de mest forfærdelige historier med sig, som  ikke kun forbeholdes nettet, men også breder sig helt ud i den fysiske verden.

Så hvorfor skulle verden se anderledes ud for de unge mennesker end for os, der også har være ”ung” på/med nettet engang?

De unge er – i forhold til fx min generation, indfødte på nettet; de bevæger sig hjemmevandt rundt i alle kroge, – forelsker sig, får venner og får uvenner. Plejer venskaber og øver sig i venskaber. Desuden hygger de sig med at lede efter oplysninger om deres hobbyer, om kendte mennesker, og så dyrker window-shopping. Selvom nettet har ry for at være det rene anarki, er der i kølvandet af denne påstand opstået regler for brugere af samme medie. Det oplyser bogen ‘Den åbne dagbog’.

De to journalister, Lonni Park Lynge og ..

.. Rene Pedersen, har gjort et grundigt research i forbindelse med bogens tilblivelse.

’Den åbne dagbog’ er en nødvendig bog om unges brug af internettet – og den henvender sig til de unge og til deres forældre, og kan også bruges som undervisningsmateriale i folkeskolens store klasser. Bogen handler især om den sociale web, fx Arto, hvor mere end 800.000 har oprettet en profil. Medierådet for Børn og Unge har leveret et kapitel til forældre, der rådgiver og vejleder i, hvordan man som forælder skal forholde sig til de unges færden i de nye medier.

SSP–Samrådet står bag en artikel til de folkeskolelærere, der har brug for hjælp og vejledning om emnet i forhold til skoleelever.

*

Bogen indledes med sagen ..

.. der kørte for et par år siden, hvor 13 elever blev bortvist fra en skole i Nordsjælland efter at de havde oprettet en chat på nettet, hvor de åbent diskuterede en lærer. At læreren samtidig blev kaldt ’pædofil’ – gjorde sagen lidt mere prekær.

Én af deltagerne i bogen siger:

–    Jamen, vi gjorde det jo ikke for at såre nogen og det var nok lidt dumt at udlevere hadelæreren på nettet – men jeg synes ikke vi har gjort noget forkert – det er jo skolen der har blandet sig i vores affærer. Hvad vi laver i vores fritid, kommer ikke skolen ved. Desuden var ham der kaldte læreren ‘pædofil’ kun 11 år. Han ved ikke engang hvad det betyder.

Og det er lige netop dér bogen går ind og belyser noget vigtigt som både børn og voksne har ret godt af at læse og bruge tanker på.

Ifølge straffeloven må du ikke:

– true andre mennesker med vold eller det, der er værre. Du kan også blive straffet for at sige eller skrive hadefulde ting om fx muslimer, kristne, jøder eller grupper af særlig etnisk oprindelse. – For selvom vi lever i et land med ytringsfrihed, er der stadig noget, der hedder privatlivets fred. Selvom det kan være fristende at skrive lidt om sine uvenner, er det også på kant med loven at skrive løgne om andre. Du kan risikere bøde eller måske endda at skulle betale erstatning til den, du har skrevet om. Hvis du beskylder et andet menneske for at snyde med det ene eller det andet, og der ikke er hold i det, så er det ulovligt. Det kaldes injurier eller ærekrænkelser.

Kilde: Oluf Jørgensen, mediejurist.

*

Det bedste ved bogen er troværdigheden. Den bliver fortalt af unge mennesker til unge mennesker. Jeg fik indimellem et sug i maven over at læse, hvor langt ude det hele kan komme. Men til gengæld blev jeg også opfyldt af glæde, ved at læse om de unges tanker i forbindelse med de svære udfordringer de har været igennem. I sidste ende fortæller historierne mig, at under den barske overflade findes en ret så intelligent ungdom derude, som også kender til retfærdighed og viljen til at leve et smukt liv.

*

Ung? Læs bogen, hvis du vil se, hvordan det er gået andre unge i deres færden på nettet.

Lærer?: Bogen er velegnet til brug i folkeskolen. Der er tilknyttet lærervejledning og debatoplæg.

Forælder?: Læs bogen, hvis du vil vide mere, om den digitale verden dit barn færdes i.

(Læst på bogens bagside).