VRANGEN
Joachim Sømark
eget forlag, Seafield
digte.

joachim sømark er en ung mand, født i 1989, og det er i dette tilfælde berettiget at nævne da det ikke gør han talent for poesi og lyrik mindre iøjnefaldende. han har tydeligvis skrevet al sin verden ind og ud af sproget og arbejder dedidkeret med det store bidrag til ordet.

det er fyldt af længsel, af dystopier, billeder af kolde byer og svimlende smukke naturbilleder; stemningsmættede opfattelser af det ensommes vilkår og det drømmeløse søvnløse savnede, savnede, savnde og alle disse ting man som ung, følsom digter oplever så inderligt stærkt. (og som jeg sgu stadig står midt i til min smukke hals)

stemmen i bogen er klart pejlet ud fra firserdigtningen med alle koryfæerne læst og i den grad indtaget, at digteren snildt kunne have glemt sin egen lyd undervejs. dette sker dog ikke. hr. Sømarks stemme er klar og tydeligt talentfuld i mælet; digtene er selvstændige og lever stærkt og smukt i traditionen fra den centrallyriske blodbank der åbnede hjertet for det sorte lys i starten af firserne, og flyttede sin læser ud i skyggen af et større selv der skulle hentes indefra, når nu omverdenen var så urimelig ( og intet har ændret sig?).

Joachim er talentfuld og umiskendeligt og stærkt engageret i lyrikken, af hele sit hjerte. du kan sådan set godt begynde at samle på hans værker nu – for de kommer, og måske især når han holder op med at læse sine yndlingsdigtere!

læs digte fra bogen her,

poul g exner