Arkiv for juli 2009

Nuvel, nuvel – jaså, jaså

Endnu en statusopdatering og dét i den mest objektive betydning: I morgen dukker der en anmeldelse op fra min hånd, som omhandler en slags digtsamling skrevet over folks statusopdateringer på Facebook. Derefter (hen ad vejen) følger et tema med anmeldelser af tre udgivelser fra Det Poetiske Bureaus forlag, hvoraf to er oversættelser/gendigtninger. Det Poetiske Bureau udgiver også en antologi i august, som der vil dukke flere nyheder op omkring.

 – Mr. T

Helbredelsen

sverrekaels_tilgivelsen

 

 Forfatter:     Sverre Kaels

 Forlag:         Forlaget Armé  – ISBN 978-87-991532-4-4

 Format:        Paperback, 233 sider (240 i alt)

 * * *

 

 

Dagen oprinder, bogen ankommer, og en af de få umiddelbare anmelderglæder man har, er at hive objektet ud af kuverten og danne sig sit første indtryk. Det er lidt som med barndommen og julegaver, at næste pakke potentielt set kunne være fyldt med en PlayStation eller andet tilsvarende formodet vidunder. Jeg står med Sverre Kaels’ roman Tilgivelsen i hånden, en solid paperback, og studerer den løst. Inderflapteksten fortæller mig, at pressen bla. skrev flg. om hans seneste udgivelse: “Det hér er ikke socialrealisme, det er ikke autentiske forfatterselvbeskrivelser, og nej – vi skal ikke ned til hundene.” – anmelderen studser lidt over den pudsige formulering, og tænker, hvor har jeg hørt dén før?” Læs resten af dette indlæg »

Tags: