Arkiv for november 2009

Midt i en huletid (nyheder)

I den næste tid vil der være mulighed for at møde et par af ansigterne bag MetrOrds redaktion i deres naturligste habitat, og dermed en oplagt mulighed for at skælde dem hæder og ære fra, uddele et mindre skulderklap eller bare observere afstandstagende og adapteret (tilpas utilpasset, som digteren sagde).

Lonni Krause holder reception for sin interviewbog Ord Til Alle Sider i morgen (d. 1/12), kl. 15-17 i Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, Kbh. V, og tirsdagen efter (d. 8/12, kl. 19.30) holder lyrikgruppen Projektør sin sidste oplæsning i sæsonen på Temple Bar, Nørrebrogade 48, Kbh. N med Kristina Nya Glaffey, Jan Peter Hansen, Frank Langmack, Thurston Magnus og Irmelin Prehn på programmet. Altsammen så gratis at man ikke skulle tro vi var i nedgangstider.

Som anmelder tygger jeg i øjeblikket på Dystre Danmark, en gyserantologi, vil formentligt anmelde Lonnis bog på et tidspunkt, og lur mig om det ikke snart er tid til en liveanmeldelse igen. Ellers er jeg åben for henvendelser, når det gælder anmeldelser, send endelig.

Steg tun!

– Mr. T

Sten for sten for sten

stenbloggen

 

Forfatter:     Chresten Lysbeck R. Nissen

Forlag:         Selvudgivelse, ISBN – 978-87-992592-0-5

Format:        Bog med fotografier, hardback, 96 sider.

* * * 

 

 

Det var i en helt speciel sammenhæng, jeg stiftede bekendtskab med Stenbloggen. Til udgivelselsreceptionen for Line-Maria Långs Rottekonge, var vi nogle der begyndte at falde i snak.  Emnet rejser kom op. Sådan husker jeg det, ihvertfald. Uanset af hvilken grund, fortalte jeg om stenene, jeg havde indsamlet rundt omkring på rejser og ture, en kalksten fra gaderne i Lissabon, en pimpsten fra Husavik, en tøddel munkesten fra kirken i Odsherred. En af mine samtalekammerater fremskaffede lynende hurtigt en kopi af bogen, der hér skal anmeldes. Det var en bog om sten. Om en mand der holder af sten. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

BogForum 13 – 15 nov 09

84032

Så er vi der igen – alle os BookLovers. DER ER BOGMESSE I FORUM – det store glo-rum hvor vi kan finde vores yndlingsforfatter, købe bøger – vi har godt nok ingen slanter, men hvem bekymrer sig – det er vi jo vant til. Hæsblæsende styrter vi ind mod Julius Thomsens med krillen i vommen og kataloget i lommen. Finder 100 meter køen, stiller os, venter os – orker næsten ikk’, men tar os sammen og snakker løst med hinanden selvom vi ikke kender sidemanden – vi står trods alt i samme kø venter på at se BogMessen og dø. Så starter maskinen vi sluses ind i bogpinen – vi sejler bare – laver næsten “Bølgen” og ender tørskoet for foden af den årlige kult-agtige fantastiske svedende intense og mega-hedende bogmezzaninen. I gamle dage var det vigtigt at få BogForums katalog ved indgangen, nu har vi printet skidtet ud for kataloget er blevet digitaliseret fuldt-ud. Hvad vi når at se høre eller ikke se men røre, kan du læse lidt om her:

http://www.bogforum.dk/

Læs resten af dette indlæg »

As The End draws neigh

Forfatter: Jonas Wilmann

Forlag: Jonas Wilmann/Billedmontøren

Format: Roman, 139 sider

ISBN: ISBN 978-87-993310-0-0

Efterhånden virker det som om, at jeg får lov til at anmelde en del specielle ting her på  Metrord. Denne gang er det vores første anmeldelse af en dansk bog, skrevet på engelsk. Det drejer sig om den korte roman The End, skrevet af Jonas Wilmann (herefter forkortet JW).

Fra bagsiden:

In a not so distant future LOGIC has become the new religion. A mathematical approach to life; LOGIC without empathy. E.g. “I have a gun, so I kill you and take your money”.

Zeke is a man of his time sworn to the principles of LOGIC, but when he accidentally stumbles upon documents describing a past much different, his faith is shaken.

He crosses paths with teenage prostitute Zindy, and becomes obsessed with the idea, that she is the key to learning the old ways.

Zeke soon discovers he has opened a true Pandora’s Box, and a dark, painful journey begins…

The End er en bog, der omfavner mange genrer på samme tid. Der er et dystopisk fremtidssamfund hentet ud af science fiction-universer som Mad Max og computerspillet Fallout. Læs resten af dette indlæg »

Tags: ,

Og en UFO fløj forbi

den-hemmelige-dal-front

 

Forfatter:    Diverse (redigeret af Carl-Eddy Skovgaard)

 Forlag:         Science Fiction Cirklen – ISBN 978-87-90592-36-3

 Format:        Novelleantologi, paperback, 289 sider.

 

 

Arthur C. Clarke, Philip K. Dick, Dan Simmons, William Gibson, Isaac Asimov. Denne anmelders reoler bugner stadig af sci-fi, anmelderens første litterære kærlighedsaffære, og han var derfor ganske interesseret i den nyeste antologi fra Science Fiction Cirklen. Hele enogtyve forfattere, blandt dem adskillige debutanter, deltager i dette ambitiøse projekt og at anmelde et så omfattende projekt, skulle da også vise sig at blive en vanskelig sag. Læs resten af dette indlæg »

Tags: ,