I den næste tid vil der være mulighed for at møde et par af ansigterne bag MetrOrds redaktion i deres naturligste habitat, og dermed en oplagt mulighed for at skælde dem hæder og ære fra, uddele et mindre skulderklap eller bare observere afstandstagende og adapteret (tilpas utilpasset, som digteren sagde).

Lonni Krause holder reception for sin interviewbog Ord Til Alle Sider i morgen (d. 1/12), kl. 15-17 i Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, Kbh. V, og tirsdagen efter (d. 8/12, kl. 19.30) holder lyrikgruppen Projektør sin sidste oplæsning i sæsonen på Temple Bar, Nørrebrogade 48, Kbh. N med Kristina Nya Glaffey, Jan Peter Hansen, Frank Langmack, Thurston Magnus og Irmelin Prehn på programmet. Altsammen så gratis at man ikke skulle tro vi var i nedgangstider.

Som anmelder tygger jeg i øjeblikket på Dystre Danmark, en gyserantologi, vil formentligt anmelde Lonnis bog på et tidspunkt, og lur mig om det ikke snart er tid til en liveanmeldelse igen. Ellers er jeg åben for henvendelser, når det gælder anmeldelser, send endelig.

Steg tun!

– Mr. T