Arkiv for november 2010

Kan man bade to gange i den samme flod?

0011Else M.D. Skovborg : Hirsholmene.

Forlaget Vandkunsten.
Lindgreens Allé 20C, 2300 København S
info[snabel-a]forlagetvandkunsten.dk

123 sider.

Pris 199,- kr.

ISBN 978-87-7695-184-9

Her i november udkommer Else Skovborgs tredje bog: Hirsholmene. Bogen foregår i årene 1943- 44, hvor forfatteren som ung kvinde var lærer på Hirsholmene, en lille øgruppe ud for Frederikshavn. Bogen rummer tanker og begivenheder fra opholdet og som noget helt speciel former den sig som den modne forfatters [født 1921] forsøg på kommunikation med sit unge nyuddannede jeg. Her beskrevet som et ”jeg” der taler til et ”du”. Bogen fortæller levende om ankomst og ophold, dagligdag på øen under 2. verdenskrig, skolegang, årstidernes skiften, breve fra kæresten tilbage på fastlandet og slutter med bryllup.

Det store og modige projekt er dog Else Skovborgs forsøg på at komme under vejr med sig selv som ung.  Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Lakonisk Forvirret

sunereitzLakonisk Forvirret

Anmeldt af Linda Nørgaard

Forfatter: Sune Reitz

Forlag: Ravnerock. ISBN: 978-87-92625-13-7.

Format: Bog. 68 sider.

Om digtsamlingen “Lakonisk Forvirret” af Sune Reitz skriver forlaget blandt andet, at den “indeholder hverdagselementer, abstraktioner, aforismer og andre mærkværdigheder, og den er skrevet i en tone, som skiftevis er lettere humoristisk, delvis kærlig og ikke mindst sarkastisk”, og sådan opfatter jeg den også. Forlaget skriver videre, at “digtene kan læses enkeltvis, hvor man plukker et ud ved hjælp af tilfældighedsprincippet, eller man kan læse dem i ét ryk, hvor helhedsoplevelsen vil trække læseren rundt i en cyklus, hvor man starter hos det egoistiske jeg, begiver sig over forelskelsen, siden opbruddet, hvorpå man igen rammer det egoistiske jeg, og cirklen er nået”. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Selvskreven

paklistede-grene_forsideForfatter:     Lise Andreasen

Forlag:         Books on Demand – ISBN: 9788776919573

Format:        Prosatekster af filosofisk tilsnit, .PDF-fil, 212 sider.

 

* * *

 

Hvad sker der, hvis man giver sig selv lov til præcist dét, man ønsker med en bog? Et bud kunne være Lise Andreasens omfangsrige værk Påklistrede Grene. I denne bog smider hun alt ind, og det ender i et værk med udpræget filosofiske tekster, hvor man bemærker en stærk trang til at dele ud af sig selv og egne erfaringer. Tekstudladningen lander som en slags filosofisk, selvbekendende bog, og til dét kunne man hypotetisk forestille sig Per Arnoldi spørge: “Hvorfor ser dét sådan ud?” Læs resten af dette indlæg »

Tags: