Forfatter: Sven Damgaard Ørnstrup

Forlag: Hexameter

Titel: Vraggods, Abaddons Arv 1

ISBN-13:  9788799281008

Format: Roman, 341 sider

Da jeg var yngre, læste jeg en frygtelig masse fantasy, hvor forfattere som Tolkien og C.S.Lewis var blandt favoritterne, for ikke at glemme nogle af Dennis Jürgensens fortællinger. Men fantasyen blev lagt på hylden, og i de sidste 10 år kan de fantasyromaner jeg har læst, tælles på en hånd. En af de få bøger, jeg har læst indenfor genren er Sven Damgaard Ørnstrups (SDØ) Vraggods (VG). Bogen er første del i serien Abaddons Arv, men hvor lang serien bliver, er endnu ikke til at sige.

Fra bagsiden:

Det vidtstrakte rige Matinepia har længe blomstret under Atlefeldslægtens enevælde. Med oceanet på sin ene side og Daganrodsletten på den anden har landet skinnet som en ensom civilisationens lanterne midt i naturens og barbariets mørke. Men intet lys brænder evigt, og på trods af Kong Magni Atlefelds retskafne væsen breder fordærvet sig. Langsomt, men sikkert er landet ved at falde fra hinanden. Det er en tid med nat og blod. En tid hvor godt og ondt tørner sammen. Og let forveksles.

På samme tid rører en urgammel rædsel på sig. Endnu har truslens omfang ikke taget form for Matinepias indbyggere, selvom dens første forsigtige følere har lagt hele landsbyer øde. Fra en af disse landsbyer lykkes det tre unge mennesker at flygte, og snart må de stå ansigt til ansigt med verdens fortrædeligheder. Og ikke mindst dens fristelser.

VG er sat i et univers, der for mig lugter af en blanding af noget førmiddelalderligt, og noget middelalderligt. Den trækker på ressourcer fra både thane-princippet fra England, og vikingetidens bystrukturer. Hovedpersonen hedder Erik og er en ydmyg tømrerlærling fra en lille flække ingen har hørt om. Han lever sit normale liv, fyldt med slyngelstreger sammen med vennen Odd og en spirende forelskelse i vennens søster Marlen. Men det får han ikke lov til længe Læs resten af dette indlæg »

Tags: