Jo Hermann har startet  forlaget “Arzig”, bosiddende i Odense. Forlaget er debuteret med to samtidige udgivelser:
Jo Hermanns egen  historiske roman “Kejserens klarsyn” om den romerske kejser Titus Flavius Domitianus (år 5196)og personerne omkring ham, bylivet i Rom, byens politiske liv, borgernes leben, og kejserdømmets egen historie med rødder i familietræerne og mytologierne.

Digtsamlingen “Ukendt” er forfattet af den kinesiske poet, dramatiker og filosof Jimbut (Jun Feng), der især har gjort sig bemærket ved at oversætte flere af Søren Kierkegaards værker til kinesisk fra dansk.

Begge bøger er udsøgt layoutede og papiret af særdeles god kvalitet. Begge værker udmærker sig på håndværkssiden ved deres gennemførte skønhed. Bøgerne kan bestilles fra forlagets hjemmeside.

Læs og hør mere her:

Om Kejserens klarsyn er der blandt andet skrevet:

”Sproget er overbevisende, ligesom det er let at lade sig overbevise om, at begivenhederne fandt sted som fremstillet i romanen.” – bogvægten.dk.

“En rigtig dejlig roman om det mægtige romerrige, nogenlunde fri for de sædvanligt meget hyppige, mangfoldige og gentagende sider med brutalitet og slagtninger og kampe men derimod med kunstnerisk ynde og fornemmelse for, at der inde i rigets kerne og hjertet på de regerende skulle viden, overskud og storhed til for at regere.
Trods bogens relativt og for genren begrænsede sideantal får man et fantastisk indblik i kulturen dengang, og hvordan det går Kejser Domitian, der nærmest i anfald af paranoia tager livet af sin tronarving, Clemens. Dennes forvalter bliver dog et større problem for kejseren.” – Bogsyn.dk

“Denne roman giver et godt indblik i datidens Rom, og som læser følte jeg mig godt underholdt og havde en god læseoplevelse. Bogens opbygning understreger den stigende spænding og optakt til et muligt attentat, samtidig får læseren et helt andet syn på kejseren via Domitillas breve. Jo Hermann skriver godt og medlevende, historien virker troværdig, og en romersk kejser er altid god for folkemord og henrettelser.” – Litteratursiden.dk

Hele anmeldelsen af Kejserens klarsyn fra Bogvægten.
Hele anmeldelsen af Kejserens klarsyn fra  Litteratursiden.
Hele anmeldelsen af Kejserens klaryn fra Bogsyn.
Oversigt over samlede værker – bemærk især den fremragende bog “Hos Hades”. Har du ikke læst bøger af Jo Hermann før, er den et godt sted at starte for oplevelsen af Jo Hermanns karakteristiske måde at opbygge sine personer på.
……

Lær også Jimbut, og hans poesi nærmere at kende:

Et digt fra “Ukendt”
Kina-eksperten Mette Holm interview JunFeng på p1 om tiden som forfulgt kunstner i Kina.
Om Jimbut og Kierkegaard i Kristeligt dagblad

……

Jo Hermanns skønlitterære værker, således også begge udgivelser fra Arzig er lærde hjerteværker om mennesket og menneskets skæbne – hver enkelt træder de frem fra siderne: “Jeg taler til dig igennem tusinderne af år under de samme stjerner. Min smerte er frisk og ny som grønt et æble i støvregnen.” (mine egne ord). Vi mennesker er skitser til noget kollektivt andet, men, som også Jo Hermanns personer optræder i bøgerne, er vi virkelige, levende, umiskendeligt karakteristiske individer på det bedste og det ondeste i os … tilsæt så skæbne, og se så hvem der først mister sig selv, punk.