Forfattere: Jakob Pugflod Nielsen, Rolf Ljungberg, Kim Bruun Rosenmay, Christian Tanghøj, Claus Witt

Forlag: Æter

ISBN: 978-87-993568-0-5

Format: Hæfte, noveller, 42 sider

For en del måneder siden modtog jeg noget ganske specielt med posten. Normalt når selvudgiverlitteratur skal anmeldes, modtager man en bog. Men ikke denne gang. I stedet for modtog jeg et hæfte med titlen Sabotage. Ifølge forlaget er Sabotage et konceptprojekt, og ud af det er der kommet fem noveller skrevet af lige så mange forfattere. Som udgangspunkt fik forfatterne en overordnet beskrivelse af en begivenhed samt en simpel tidslinje. Omdrejningspunktet var en sabotagehandling udført af den franske modstandsbevægelse under anden verdenskrig. De fem noveller er meget forskellige, men for at være fair over for alle, vil jeg tage dem en for en.

Jakob Pugflod Nielsen: En drøm om frihed. Den første novelle i samlingen tager udgangspunkt i en af bagmændene bag den kommende sabotage. Hovedpersonen tænker mest på sin gamle ven Pierre. De to havde engang noget sammen, men nu er det løbet ud i sandet fordi Pierre, gennem sin påstand om at tale med de døde, er blevet dømt for mærkelig af det lille lokalsamfund. På en regnvåd nat, hvor hovedpersonen er på vej mod et møde, ser han pludselig Pierre på gaden, og det på trods af at der er udgangsforbud. En drøm om frihed er nok samlingens mest atypiske, da den undervejs anvender greb og midler, der ikke hænger sammen med en realistisk fortælling. Det får den også til at stå lidt alene i forhold til de resterende fire.

Rolf Ljungberg: Pierre Arminé. I anden novelle er vi kommet til toget, der bliver ramt af sabotagen. Vores protagonist (eller er det antagonist) er netop Pierre, og vi følger ham mens han sidder i toget sammen med nogle tyske soldater. Pierre er franskmand, men nazist og oven i det en stikker og spion. Han skal væk fra Frankrig, fordi modstandsbevægelsen har luret ham. Med sig bringer han en masse penge, gagen for at vende sig mod sine landsmænd. Pierre Arminé er måske samlingens stærkeste fortælling, da den er solid i sin opbygning og driver en smule gæk med læseren. Eneste forvirringspunkt er, at der i den foregående fortælling også var en person ved navn Pierre, og indtil omkring halvvejen er man ikke sikker på om det er den samme.

Kim Bruun Rosenmay: Hvad der hændte langs banen. Tredje novelle vender også bøtten, da hovedpersonen er en menig, tysk soldat. Begge hans brødre er døde i krigen og nu er han vagt på det sabotageramte tog. Handlingen udspiller sig over meget kort tid, og følger hovedpersonens kamp mod de franske modstandsfolk. Hvad der hændte langs banen er samlingens mest actionprægede og glimrer også ved at have en noget kynisk slutning. Novellen kunne måske anvendes i den klassiske snak om, hvornår nogen eller noget er terrorist og hvornår selvsamme er frihedskæmpere.

Kristian Tanghøj: Stålværket. I fjerde fortælling er vi tilbage på fransk side. Historien foregår på et stålværk, hvor vi følger en ung arbejders tanker. Under en normal arbejdsdag, lige efter sabotagen, ankommer en deling tyske soldater til værket, og stiller alle arbejderne op på række. De leder efter en eller flere, der har været med til sabotagen. Vores hovedperson er nok uskyldig, men spørgsmålet er om hans kolleger kan sige det samme. Stålværket er den novelle i samlingen, der har det metaforisk rigeste sprog, men handlingen er ikke særlig overraskende.

Claus Witt: En kvinde vender hjem. Femte og sidste fortælling finder sted en del år efter sabotagen. Hovedpersonen, en kvinde, var en gang forelsket i en af de mænd, der udførte sabotagen. Deres kærlighed blev forhindret, og i stedet blev hun gift med en engelsk major og flyttede med ham til England. Nu skal hun for første gang siden tilbage til sin hjemby, og vi følger hendes tanker, både dem hun har i nuet, og dem hun læser sig til i sin gamle dagbog. En kvinde vender hjem er en rigtig god ide til en sidste historie, der kan afrunde hele konceptet. Dog kunne slutningen af novellen med lethed være gjort længere og mere uddybende.

Sabotage er en konceptprojekt, og skal derfor vurderes ud fra helheden. Der ser jeg nogle problemer med hele værket. Selv om alle fem historier følger de udstukne spilleregler, og har titel af kapitler, får jeg ikke på noget tidspunkt fornemmelsen af, at det er én lang fortælling. Tværtimod står det mig meget tydeligt at det er historier fortalt af forskellige mennesker, og det medfører at læseoplevelsen ikke er flydende. I særdeleshed den første novelle skiller sig voldsomt ud fra resten, da den introducerer et overnaturligt element, som jeg tænker virker malplaceret i forhold til helheden. Læsere af Sabotage vil sandsynligvis være interesserede i anden verdenskrig, ikke i varsler og ånder. Det er de midterste tre historier, der hænger bedst sammen.

En anden anke er opsætningen. Hver novelle er stillet op i enorme tekstblokke, uden brug af indryk og i de fleste tilfælde ikke særskilte linjer til dialog. Det gør novellerne udflydende at læse, hvilket er ærgerligt, da det med lethed kunne være udbedret. Andre steder er der stavefejl og fejl i sammensatte ord, og det virker heller ikke så professionelt.

Ideen, eller konceptet,  bag Sabotage kan jeg rigtig godt lide. Det er fascinerende at læse anskuelserne af de samme begivenheder fra fem forskellige synsvinkler. Udførslen af Sabotage synes jeg dog lader en del tilbage. Som det også fremgår af hæftets forord, er det fem mennesker der har brændt for denne ide i lige så mange år, og hele værket bærer præg af at det netop har været et kæleprojekt. For udenforstående er emnet meget snævert og de individuelle forfatteres sprog og tilgang til historierne kunne stå stærkere end de gør.

Sabotage vil appellere til folk, der har en stor interesse i anden verdenskrig. For andre tror jeg desværre ikke at værket vil vække de store følelser. Sabotage kan købes via forlagets hjemmeside.

Anmeldt af A.Silvestri