jeg-bliver-hurtigt-traet-af-at-sidde-her-i-hjornet-og-fole-ting-forsvindejeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde

af Noa Kjærsgaard Hansen

Weltscherz Publikationer

ISBN: 9788799362677

Noa Kjærsgaard Hansens digtsamling ”jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde”, der udkom lørdag d. 26. oktober 2013, er den første i en planlagt serie af ebøger fra Weltscherz, og den lover efter denne anmelders mening særdeles godt for serien.

Kjærsgaard Hansen skaber med sine digte et intimt og velstruktureret rum, hvor læseren lukkes ind i sansninger og stemninger, der på én gang formidles til læseren og til det ”du”, som digter-jeg’et uophørligt enten henvender sig til eller fører samtaler med. Vi er med, når digter-jeg’et sender digter-du’et links som f.eks. cabinporn.com med tilføjelsen ”jeg vil bo alle de her steder med dig” og til en standerlampe på dba.dk, hvor der spørges ”om mit værelses æstetik kan holde til det”, og digter-du’et svarer ”at det kommer an på så meget/at der fx kun behøves begrænset belysning/til en plade fra den danske undergrund”. Der føres i sidstnævnte digt en hverdagsagtig, men samtidig poetisk, samtale mellem de to, indtil digtet, der som alle i samlingen ingen titel har, klinger ud med ”jeg skriver til dig at lampen skal stå mellem reolen og sengen/at det på den måde bliver nemmere at tænde lyset/hvis vi vågner en nat og er liderlige”.

Der kommunikeres igen og igen med en anden person, der ikke er til stede, men som tydeligvis har været det og vil komme det igen på et senere tidspunkt. På den måde bliver der formidlet et flygtigt, men stadig intenst savn, som smitter af på alle aspekter af digter-jeg’ets liv. Andre gange er du’et faktisk til stede, og ”vi drikker køkkenrødvin/vi har taget køkkenet med i seng/jeg spilder rødvin i sengen/du fortæller mig om din menstruationscyklus/du er gået i bad nu og synger omkvædet til en destinys child sang/jeg tænker på beyonce og på dig i badet/og føler en blanding af skyld og tilfredsstillelse” eller ”jeg spørger hvad det er du kigger på inde bag de øjenlåg/du siger at det er dine venner/farverne”.

Det poetisk hverdagsagtige kan være en farlig balancegang, men jeg synes, at Noa Kjærsgaard Hansen rammer den elegant, samtidig med at det aldrig bliver hverken kedeligt eller forudsigeligt.

Sproget er ukrukket og afslappet og rammer stort set uden om klichéer og tomgang. Enkelte gange bruges der udtryk, der i værste fald viser en manglende sprogforståelse, i bedste fald minder os om, at digteren er ret ung, nemlig født i 1989. Det drejer sig om formuleringer som ”det ligner at”, der bruges flere gange, og ”jeg siger til dig at det hele blender sammen/havet og himlen/dig mig og skyerne” eller ”jeg spørger dig om vi skal ligge nøgne i sandet hele natten/du presser min hånd så hårdt at tangen smuldrer”, hvor de anglicistiske ”blender” og ”presser” skæmmer en smule. Alligevel ødelægger det hverken disse linjer, der hører til samlingens fineste, eller helhedsindtrykket af samlingen.

Digtsamlingen er moderne uden at være påtaget. Der skrives således let og naturligt nutidig hverdagslyrik som ”så jeg tager et billede at solnedgangen/og sender det til dig/og tænker at nu har jeg ikke set solnedgangen alene/så har vi set solnedgangen sammen” og ”vi kører 113 kilometer i timen/vi kører sådan cirka det vi må/vi kører forbi først kornmarkerne/så rapsmarkerne ved siden af kornmarkerne/så de små vandhuller i græsmarkerne ved siden af rapsmarkerne” eller ”dine sms’er virker rolige/du skriver hej noa/jeg skriver at alt er godt/at jeg har spist havregrød som man nu gør i forstaden”.

Noa Kjærsgaard Hansen virker ikke, som om han prøver alt for meget, hvilket giver sproget en lethed og indholdet en naturlig tyngde. Sproget er lettilgængeligt, men ikke letkøbt eller letbenet.

Digtene fører nemt læseren med fra det konkrete til det abstrakte og fra det grove til det fine. Det kommer eksempelvis til udtryk i, hvad jeg næsten synes er samlingens stærkeste linjer: ”du siger at din udsigt er den bedste her hen imod slutningen af dagen/et råddent fiskenet der flagrer/hamret fast til et ødelagt skur/med meget få søm/det flyver næsten væk/det er halvt oppe i luften og er her næsten ikke/jeg siger til dig at det er svært altid at forstå tingene som rigtige”.

Jeg kan med andre ord kun anbefale ”jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle alting forsvinde” til lyriklæsere, der vil røres og overraskes.

– Linda Nørgaard Framke