Arkiv for februar 2014

Petit Point

Else Skovborg : Petit Point og andre små tingPetitPoints
Forlaget Bogforum 2013
www.bogforum.dk
ISBN 978-87-91699-20-07
Grafisk opsætning: Helge Skovborg
Produktion www. formprint.dk
Udgivet med støtte fra Velux Fonden.

Jeg har gennem de seneste år haft fornøjelsen af at anmelde Else Skovborgs erindringsbøger hvoraf denne er den fjerde. Else Skovborg, der er født i 1921, fokuserer i de tre første især på den lille landsby Tjærby ved Randers Fjord, mens der denne gang er tale om et bredere emnevalg. Måske kunne teksterne i denne bog kaldes mikronoveller.

Petit Point indeholder fortællingen om en chesterfieldsofas rejse gennem fire ægteskaber, vagabonden der forærer den fine frue chokolade, ømheden mellem mennesker skildret gennem hverdagshandlinger. Læs resten af dette indlæg »

Et haiku om dagen

Ole Bundgaard: Haiku II (2013)Haiku2
Forlaget Werkstatt
Forlagsgruppen
Katholmvej 14
2720 Vanløse
www.forlaget-werkstatt.dk
ISBN 978-87-89575-03-2

Først sidder man med den smukke bog i hånden. Fingrene glider over det glatte omslag. Det håndvenlige format og den fint buede ryg signalerer at der er lagt vægt på alle dele af tilblivelsesprocessen. Man blir forventningsfuld.

Så kommer den første udfordring. Der findes sikkert ingen manualer for at læse haiku. Og slet ingen for at læse 365 af slagsen. Man kan ikke begynde forfra og læse igennem til sidste side. Man kan ikke rumme mere end nogle få af de koncentrerede og tematiske vidtspændende tekster ad gangen.
Bogens strukturerende princip , at læse et haiku hver dag i året , er faktisk ideelt. Men jeg skal omtale/ anmelde bogen inden for en vis tidsramme. Jeg kommer i tanke om skålen med mannakorn der stod på sofabordet i mit hjem. Hver dag trak man et lille papstykke med dagens bibelord. De to testamenter kunne ikke læses fortløbende, man måtte koncentrere sin læsning om enkeltpassager. Den tankegang passer mig fint. Jeg har stor lyst til at botanisere i den frodige haikuhave der åbner sig for mig i Ole Bundgaards bog. Læs resten af dette indlæg »