Træer der ligner mennesker
Tommy Heisz
90 sider
Forlag: Neon & Nordlys

Tommy Heisz - Fotograf Jacob Nielsen

Tommy Heisz – Fotograf Jacob Nielsen

Cover

Forside til “Træer der ligner mennesker”

I Tommy Heisz’ seneste digtsamling ”Træer der ligner mennesker” er der masser af træer, men ikke ret mange andre mennesker end digteren. Stort set alle digtene kredser om en tilbagevenden. Til barndommen. Til et sted, man ikke længere hører til. Til et sted med træer. Til et sted med fugle og frosne plovfurer.

Samlingen danner en fin helhed, selv om digtene indbyrdes er ganske forskellige. Der er korte og lidt længere digte, der er alvorlige og mere humoristiske digte, men alle får de en naturlig plads på den rejse tilbage til naturen, som læseren tages med på.

Der er en fortrøstningsfuld sentimentalitet over teksterne, både enkeltvist og samlet set. Det ene øjeblik konkluderes det, at ”Naturen er et sprog/jeg ikke længere mestrer”, det andet øjeblik er digter-du’et selvsikkert hævet over naturen og siger ”Du bevæger dig langsomt/ned gennem slugten/her hånede isen os engang/nu er det dig der bestemmer”.

I det hele taget er ”Træer der ligner mennesker” en art dialog med naturen, i særdeleshed skoven. Dette kommer konkret til udtryk i små humoristiske kortdigte som ”Skoven/har ikke svaret/på nogen af vores henvendelser” og ”Skoven/har ikke ønsket/at deltage i dette program”.

Afstanden til skoven, der kommer med både årene og geografien, opsummeres fint i det digt, der i sin helhed lyder ”Der er pigtråd mellem træerne/man ser det bare ikke/før man ligger og bløder/og skoven bliver kold/sådan bliver vi voksne”. Dette digt viser også ganske godt, hvordan Tommy Heisz går til sproget med en umiddelbarhed og uden berøringsangst og skaber tekster, der både har personlighed, udseendet med sig og noget på hjerte.

Ordene fra titlen ”Træer der ligner mennesker” møder man igen i et digt, hvor konteksten godt nok er fortidig. Der skildres en erindring fra ”…første sal/i nummer otteoghalvfjerds”, hvor ”regnen gjorde mig bange/dens hysteriske flimren/som træer der lignede mennesker”. Digteren giver af sig selv og dykker ned i både styrker og skrøbelighed, og digtsamlingen er således lige dele stærk og skrøbelig. Universet er let genkendeligt for en udkantsdansker som undertegnede anmelder, der også er på samme alder som digteren, men jeg er sikker på, at den vil kunne vække genklang hos mange andre også.

”Træer der ligner mennesker” udkommer d. 17/3-2014. Den er grafisk bearbejdet af Tina Schembecker – og fremtræder i øvrigt på alle måder flot og gennemarbejdet. Bogen er blevet til ved hjælp af crowdfunding og er den første digtsamling, der er blevet realiseret på denne måde på boomerang.dk. Tommy Heisz har tidligere udgivet samlingerne ”I udkanten” og ”Nætter i mol”.