Arkiv for kategorien Linda Nørgaard

En jazzet cruisetur gennem København

CoverDen 30 april udkommer pladen “Lobbyarbejde”, der er resultatet af et samarbejde mellem beatpoeten Claus Høxbroe og rapperen Stik Op, der også går under det borgerlige navn Jakob Haahr-Petersen.

Og selv om titlen “Lobbyarbejde” (der jo ellers normalt betyder noget andet) sigter til de mange hotellobbyer, man som kunstner på turné får at opleve, så kredser tekstuniverset især om byen, der naturligvis er synonym med København.

At lytte til albummet fra ende til anden – eller for den sags skyld til numrene på kryds og tværs – kan føles som en cruisetur i en behagelig bil gennem Hovedstaden. Man glider gennem kendte og ukendte gader, man har god tid til at se sig omkring og hilse på, og man er betydningsfuld, dér i sin øse med jazz og ord i ørerne og vennerne ved sin side.

I nummeret “Ordregn” beskrives det, hvordan ordene glider ned over papiret som regn over en rude, og den glidende fornemmelse beskriver i det hele taget pladen godt. Musikken og ordene går op i en højere enhed, resultatet er smooth og gribende.

Nogle gange bliver cruiseturen i selskab med de to, der har kendt hinanden siden opvæksten i samme forstad, så rolig, at man næsten får lyst til at falde i søvn på bagsædet på bagsædet og glide ind i smukke drømme, men “næsten” er nøgleordet, for samtidig ønsker man at holde sig vågen for at kunne lytte til alle detaljerne, der overraskes med løbende, både sprogligt og musikalsk.

Selv kalder Høxbroe og Stik Op samarbejdet for “rapbeatpoesi”, og det giver naturligvis mening, når en rapper og en beatpoet slår de kunstneriske pjalter sammen, men med udtrykkes glemmes musikken lidt, og det er ærgerligt. Jeg siger ikke, at ordene ikke kunne fungere i sig selv, men den cool og jazzede musikalske underlægning sætter det afgørende touch på værket.

Lobbyarbejde er produceret af Daniel Kolind, Hasse Møller og Adam Ashtiani.

Claus Høxbroe har siden 2006 udgivet 7 digtsamlinger og læst op mere end 1000 gange. Han har levet et år som hjemløs og har modtaget flere priser for sit kunstneriske virke.

Stik Op har medvirket på over 20 albums og er blandt andet kendt for samarbejdet med Jokeren på undergrundshittet “Kbh.dk”, der sampler SODS-nummeret “Copenhagen”.

Lobbyarbejde udkommer på Target Records og fås både som fysisk CD og som download/stream.

Træer der ligner mennesker

Træer der ligner mennesker
Tommy Heisz
90 sider
Forlag: Neon & Nordlys

Tommy Heisz - Fotograf Jacob Nielsen

Tommy Heisz – Fotograf Jacob Nielsen

Cover

Forside til “Træer der ligner mennesker”

I Tommy Heisz’ seneste digtsamling ”Træer der ligner mennesker” er der masser af træer, men ikke ret mange andre mennesker end digteren. Stort set alle digtene kredser om en tilbagevenden. Til barndommen. Til et sted, man ikke længere hører til. Til et sted med træer. Til et sted med fugle og frosne plovfurer.

Samlingen danner en fin helhed, selv om digtene indbyrdes er ganske forskellige. Der er korte og lidt længere digte, der er alvorlige og mere humoristiske digte, men alle får de en naturlig plads på den rejse tilbage til naturen, som læseren tages med på.

Der er en fortrøstningsfuld sentimentalitet over teksterne, både enkeltvist og samlet set. Det ene øjeblik konkluderes det, at ”Naturen er et sprog/jeg ikke længere mestrer”, det andet øjeblik er digter-du’et selvsikkert hævet over naturen og siger ”Du bevæger dig langsomt/ned gennem slugten/her hånede isen os engang/nu er det dig der bestemmer”.

I det hele taget er ”Træer der ligner mennesker” en art dialog med naturen, i særdeleshed skoven. Dette kommer konkret til udtryk i små humoristiske kortdigte som ”Skoven/har ikke svaret/på nogen af vores henvendelser” og ”Skoven/har ikke ønsket/at deltage i dette program”.

Afstanden til skoven, der kommer med både årene og geografien, opsummeres fint i det digt, der i sin helhed lyder ”Der er pigtråd mellem træerne/man ser det bare ikke/før man ligger og bløder/og skoven bliver kold/sådan bliver vi voksne”. Dette digt viser også ganske godt, hvordan Tommy Heisz går til sproget med en umiddelbarhed og uden berøringsangst og skaber tekster, der både har personlighed, udseendet med sig og noget på hjerte.

Ordene fra titlen ”Træer der ligner mennesker” møder man igen i et digt, hvor konteksten godt nok er fortidig. Der skildres en erindring fra ”…første sal/i nummer otteoghalvfjerds”, hvor ”regnen gjorde mig bange/dens hysteriske flimren/som træer der lignede mennesker”. Digteren giver af sig selv og dykker ned i både styrker og skrøbelighed, og digtsamlingen er således lige dele stærk og skrøbelig. Universet er let genkendeligt for en udkantsdansker som undertegnede anmelder, der også er på samme alder som digteren, men jeg er sikker på, at den vil kunne vække genklang hos mange andre også.

”Træer der ligner mennesker” udkommer d. 17/3-2014. Den er grafisk bearbejdet af Tina Schembecker – og fremtræder i øvrigt på alle måder flot og gennemarbejdet. Bogen er blevet til ved hjælp af crowdfunding og er den første digtsamling, der er blevet realiseret på denne måde på boomerang.dk. Tommy Heisz har tidligere udgivet samlingerne ”I udkanten” og ”Nætter i mol”.

Hvis vi vågner en nat og er liderlige


jeg-bliver-hurtigt-traet-af-at-sidde-her-i-hjornet-og-fole-ting-forsvindejeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde

af Noa Kjærsgaard Hansen

Weltscherz Publikationer

ISBN: 9788799362677

Noa Kjærsgaard Hansens digtsamling ”jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde”, der udkom lørdag d. 26. oktober 2013, er den første i en planlagt serie af ebøger fra Weltscherz, og den lover efter denne anmelders mening særdeles godt for serien.

Kjærsgaard Hansen skaber med sine digte et intimt og velstruktureret rum, hvor læseren lukkes ind i sansninger og stemninger, der på én gang formidles til læseren og til det ”du”, som digter-jeg’et uophørligt enten henvender sig til eller fører samtaler med. Vi er med, når digter-jeg’et sender digter-du’et links som f.eks. cabinporn.com med tilføjelsen ”jeg vil bo alle de her steder med dig” og til en standerlampe på dba.dk, hvor der spørges ”om mit værelses æstetik kan holde til det”, og digter-du’et svarer ”at det kommer an på så meget/at der fx kun behøves begrænset belysning/til en plade fra den danske undergrund”. Der føres i sidstnævnte digt en hverdagsagtig, men samtidig poetisk, samtale mellem de to, indtil digtet, der som alle i samlingen ingen titel har, klinger ud med ”jeg skriver til dig at lampen skal stå mellem reolen og sengen/at det på den måde bliver nemmere at tænde lyset/hvis vi vågner en nat og er liderlige”. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Ny serie fra Weltscherz Publikationer

I morgen, d. 26. oktober, udkommer digtsamlingen “jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde” af Noa Kjærsgaard Hansen som ebog på Weltscherz Publikationer. Samlingen er den første i en serie.

Forlagets pressemeddelelse kan læses her. Samlingen anmeldes inden længe af undertegnede her på metrOrd.

– Linda Nørgaard Framke

Tags:

Hannas dage

DageHANNA BRABRAND HENRIKSEN
DAGE
MELLEMGAARD 2013
ISBN 978-87-93025-48-6

Selv om Hanna Brabrand Henriksen er født i 1945, er “Dage” hendes debutdigtsamling.

Ifølge bagsideteksten er der tale om “En digtsamling om begær, kærlighed, livets flygtighed, tab og erindring – en afsøgning af eksistensens grænser med døden og tabets realitet på den ene side og håbet og den til enhver tid eksisterende kærlighed på den anden”.

Digtsamlingen indeholder 57 digte, hvoraf nogle er ret korte og andre lidt længere, men som alligevel fremstår homogent med ret korte linjer og uden tegnsætning.

Sprogligt er digtene karakteriseret ved mange genitiver. “Sindets krængning”, “vredens åbning”, “stemmers snitsår”, “kærlighedens nærvær, “barndommens blomstrende æbletræ” og så videre. Herved oplever man en sproglig tyngde, som indholdet dog ikke helt kan bære, for det rækker sjældent ud over disse konstruktioner.

Digtene er fine og sarte, nærmest skrøbelige, Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Lakonisk Forvirret

sunereitzLakonisk Forvirret

Anmeldt af Linda Nørgaard

Forfatter: Sune Reitz

Forlag: Ravnerock. ISBN: 978-87-92625-13-7.

Format: Bog. 68 sider.

Om digtsamlingen “Lakonisk Forvirret” af Sune Reitz skriver forlaget blandt andet, at den “indeholder hverdagselementer, abstraktioner, aforismer og andre mærkværdigheder, og den er skrevet i en tone, som skiftevis er lettere humoristisk, delvis kærlig og ikke mindst sarkastisk”, og sådan opfatter jeg den også. Forlaget skriver videre, at “digtene kan læses enkeltvis, hvor man plukker et ud ved hjælp af tilfældighedsprincippet, eller man kan læse dem i ét ryk, hvor helhedsoplevelsen vil trække læseren rundt i en cyklus, hvor man starter hos det egoistiske jeg, begiver sig over forelskelsen, siden opbruddet, hvorpå man igen rammer det egoistiske jeg, og cirklen er nået”. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Titler: En anmeldelse

poesi-antologi20091

Titel: TITLER

Forfattere: 19 forfattere og 19 tegnere

Forlag: Det Poetiske Bureaus forlag

Format: Paperback, 90 sider, ISBN 978-87-92280-12-2

I såkaldt gamle dage behøvede man blot at kunne skrive digte for at kunne kalde sig digter og blive læst af dem, der gjorde i den slags. I 2009 behøver man knapt nok at kunne skrive digte for at kunne kalde sig digter, men for at blive læst, for alvor læst, skal man være i stand til virkelig at skille sig ud fra mængden. Man skal have både Talent og X Factor for ikke at forsvinde i den store mængde udøvende poeter bare i Danmark, og samtidig udgiver de etablerede forlag færre og færre digtsamlinger. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Linda Nørgaard

Jeg er født i 1976 og er cand.mag. i klassisk filologi. Jeg bor i København. Du kan læse min blog her.

Jeg har haft fokus på den litterære scene og muligheder for udgivelse de sidste mange år. I 1998 stiftede jeg sammen med et par andre Undergrundsforlaget Lyrica,

Læs resten af dette indlæg »