Arkiv for kategorien Kommende

Ny serie fra Weltscherz Publikationer

I morgen, d. 26. oktober, udkommer digtsamlingen “jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde” af Noa Kjærsgaard Hansen som ebog på Weltscherz Publikationer. Samlingen er den første i en serie.

Forlagets pressemeddelelse kan læses her. Samlingen anmeldes inden længe af undertegnede her på metrOrd.

– Linda Nørgaard Framke

Tags:

den artige worters udgivelser

Jo Hermann har startet  forlaget “Arzig”, bosiddende i Odense. Forlaget er debuteret med to samtidige udgivelser:
Jo Hermanns egen  historiske roman “Kejserens klarsyn” om den romerske kejser Titus Flavius Domitianus (år 5196)og personerne omkring ham, bylivet i Rom, byens politiske liv, borgernes leben, og kejserdømmets egen historie med rødder i familietræerne og mytologierne.

Digtsamlingen “Ukendt” er forfattet af den kinesiske poet, dramatiker og filosof Jimbut (Jun Feng), der især har gjort sig bemærket ved at oversætte flere af Søren Kierkegaards værker til kinesisk fra dansk.

Begge bøger er udsøgt layoutede og papiret af særdeles god kvalitet. Begge værker udmærker sig på håndværkssiden ved deres gennemførte skønhed. Bøgerne kan bestilles fra forlagets hjemmeside.

Læs og hør mere her: Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Den Sociale Antologi – en invitation og en deadline

Der mindes fra Det Poetiske Bureaus side om, at der kan sendes bidrag til den sociale antologi indtil 30. juni, så det er nu pennen skal til at fattes. Information nedenstående: Læs resten af dette indlæg »

Digtantologi søger lyrikbidrag

Redaktionen bag Det Poetiske Bureaus årsantologi søger deltagere med penneføringen i orden. Det er gratis at deltage, og der er deadline for indsendelse d. 15. juli. Læs mere hér:

http://www.facebook.com/home.php#!/event.php?eid=109805069060601&ref=ts

KLOPSTOCK

den glimrende “lynfabrikken“, ved de initiativrige herrer mathias kokholm, lasse juhl jensen, christian djuurhus og torben agersnap, fra aarhus, har netop udgivet antologien ” oplæsningsrække på lynfabrikken“, paa forlaget edition after hand.

af medvirkende forfattere kan jeg naevne martin snoer raaschou, christian yde frostholm, ursula andkjær olsen, glenn christian, asta olivia nordenhof, pia tafdrup og eske k. mathiesen.

selv bidrager jeg med to tekster, og i den forbindelse vil jeg gerne bede laeseren at slå en linie med en lineal & pen efter 3.vers paa side 52. der begynder nemlig digtet “søgende fugles klange”. digtet er ikke del af det foregaaende, omend de to poesier ved en fejl i opsaetningen er skrevet ud i ét.

Tags:

Midt i en huletid (nyheder)

I den næste tid vil der være mulighed for at møde et par af ansigterne bag MetrOrds redaktion i deres naturligste habitat, og dermed en oplagt mulighed for at skælde dem hæder og ære fra, uddele et mindre skulderklap eller bare observere afstandstagende og adapteret (tilpas utilpasset, som digteren sagde).

Lonni Krause holder reception for sin interviewbog Ord Til Alle Sider i morgen (d. 1/12), kl. 15-17 i Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, Kbh. V, og tirsdagen efter (d. 8/12, kl. 19.30) holder lyrikgruppen Projektør sin sidste oplæsning i sæsonen på Temple Bar, Nørrebrogade 48, Kbh. N med Kristina Nya Glaffey, Jan Peter Hansen, Frank Langmack, Thurston Magnus og Irmelin Prehn på programmet. Altsammen så gratis at man ikke skulle tro vi var i nedgangstider.

Som anmelder tygger jeg i øjeblikket på Dystre Danmark, en gyserantologi, vil formentligt anmelde Lonnis bog på et tidspunkt, og lur mig om det ikke snart er tid til en liveanmeldelse igen. Ellers er jeg åben for henvendelser, når det gælder anmeldelser, send endelig.

Steg tun!

– Mr. T

Glem Dan Brown – Science Fiction Cirklen is in Valby town

Det var en glædens dag, den 15. august 2009 for netop den dag udkom en bog hvis genre ikke dyrkes så meget i Danmark. Science Fiction Cirklens danske originalantologi er et stort plus med sin brede strålekaster af noveller, – som redaktør Carl-Eddy Skovgaard sagde:

.. Antologien er samlet ud fra bidrag, der er indsendt til Science Fiction Cirklen, hvor hver enkelt novelle er blevet bedømt og de bedste valgt ud. I år indkom der ca. 60 noveller fra 40 forskellige forfattere, men da der kun er plads til ca. 20 noveller, har det været en hård udvælgelse .. “

Så selvom Mich Vraa skal oversætte den nye Dan Brown bog ‘The Lost Symbols’ på 28 dage (til dansk) og samme bog blev frigivet natten mel. den 14 og 15.9  klokken 23:59 i New York og den sikkert står i samtlige danske boghandleres butikker landet over mens den danske bogbranche slås om Dan Browns bog plus faste priser eller ej  i engle, Forlaget Hr. Ferdinand (forlaget der udgiver Dan Browns bog på dansk og som har afvist en fast pris på ‘Det forsvundne tegn’) og dæmoners navn, – vil man i Valby den 17/9 kl. 19 – 22  kunne møde forfatterne bag antologien ”Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3”, som udgives af Science Fiction Cirklen.

Indholdet af antologien er:  Camilla Wandahl: ”Søsken”, Gudrun Østergaard: ”Ambassadørens blå minder”, A. Silvestri: ”Godnat”, H.H. Løyche: ”Ryg og rejs”, Maria Kjær-Madsen: ”Wonderboy”, Helle A. Nissen: ”Kaptajnen”, Malan Jacobsen: ”Terraium”, Lonni Krause: ”Irma Ovesen”, Klaus Æ. Mogensen: ”Den hemmelige dal”, Richard Ipsen: ”Hulsleb”, Thomas Strømsholt: ”Arbores”, Mikala Rosenkilde: ”Tusmørkefolket”, Simon Christiansen: ”Simulacra”, Brian P. Ørnbøl: ”Cargo Cult”, Lars Ahn Pedersen: ”Alien Ghost Ballet”, Flemming Rasch: ”Bevillinger”, Laila Ammitsbøl: ”Brevet fra mor”, Nicole Boyle Rødtnes: ”Bjørnedyr”, Lise Andreasen: ”NeuralTerapi”, Patrick Leis: ”Til min elskede”, Manfred Christiansen: ”Jens, Rummand”.

den-hemmelige-dal-front

PS – direkte fra hjemmesiden at citere:

Science Fiction Cirklen er Danmarks ældste interesseforening om science fiction med 200  medlemmer, forfatterforedrag og eget forlag med ca. ti udgivelser om året. Til hver film finder Science Fiction Cirklen en person med særlig viden om den pågældende film, om instruktøren og den baggrund, som filmen er blevet til på.

*

Link til Science Fiction Cirklen:  Science Fiction Cirklen

Link til anmeldelse: Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3

*

Sted: Planet Valby,

Valby Kulturhus Valgårdsvej 4-8

2500 Valby

Tidløst fra 19 – 22

 

 

Tags: ,

DARKLIGHTS TIL BOGCAFE/RELEASE 12 SEP. HOS FORENINGEN FORFATTERHÅB

BOGCAFE 12 SEPTEMBER 14-17

NORDJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE
THISTEDVEJ 115 LINDHOLM 9400 NR. SUNDBY

Vi glæder os til at præsentere den færdige novellesamling, som er et resultat af en konkurrence udskrevet af Forfatterhåb og Dark Lights i forening.
Bogen er opkaldt efter vindernovellen Vintergækkerne nikker skrevet af Nikolaj Højberg, og det smukke omslag er kreeret af Malan Jacobsen
Der vil være præmieoverrækkelse efter præsentationen.
Køb bogen på stedet og få den signeret af de tilstedeværende forfattere!

Noveller og forfatterne i novellesamlingen:
Vintergækkerne nikker Ude af kurs– Sandra Schwartz

Rejsen– Lonni Krause

Felizia– Malan Jacobsen

Vintergækkerne nikker– Nikolaj Højberg

Nu kan det ikke vare ret længe – Maria Kjær-Madsen

Den gode søn – Luise A. Eriksen

Intensiv – A. Silvestri

Under fremmede himmelstrøg – Peter Fjelstrup

Tro, håb og kærlighed – Anna Paulsen

Gensyn – Anja Adjoh

Bjerget – Nikolaj Højberg

Bisat-frisat – Anja Adjoh

Misforståelsen – Birgithe Stender-Jensen

Måske ses vi
– Lisbeth Lund Birkmose

Det lyse rum – Laila Ammitsbøl

ARRANGEMENTET ER ÅBENT FOR ALLE

Ikke medlemmer får ved dette arrangement en glimrende mulighed for at orientere sig om Forfatterhåbs aktiviteter

– husk foreningen også er hjemsted for illustratorer.

Der kan købes kaffe og kage

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

info@darklights.dk

Tags: ,

Link til god anmeldelse af Liselotte Gabriels Frihedssang mod robot og kannibal

http://www.information.dk/193122

Mvh metrOrd

vask dine synder, ikke kun dit ansigt

forfatteren og digteren jan hjort er udkommet med et nyt værk på forlaget 28/6. en samling digte og kortprosa-installationer af en helt anderledes tænkende poet og sprogekvillibrist – en enestående dansk digter.

læs anmeldelsen af lars bukdahl her

NIPSONANOMIMATAMIMONANOPSIN
jan hjort
forlaget 28/6

tidligere udgivelser
PI lyrik +fysik,2001
Ihuskommelse, 2003
Palle Jessen: Tingene (red.),2005
narkotika, 2005

Tags:

hvor længe inde i sig selv skal man være, før endelig, endelig bevægelse mod exit?

suk. & endnu en. leonora christine skov er simpelthen ikke anmelderstatus værdig i weekendavisen, synes jeg. hendes tilsyneladende personlige problemer skinner alt for tydeligt igennem hendes kritik. hun kan jo ikke binde sine knuder op ved at anmelde en bog dårligt i den optigtigt talt selvoptagede og stupide form der er hendes ærgelige stil, når hun mener rigtig at have været spydig og skarp. hun spilder min tid ved i virkeligheden at tale om sig selv, er det indtryk jeg får. og hun minder mest af alt om personen med de mange indre konflikter som vælger at læse til psykolog, i forsøget på at finde svaret i andre. det er helt tåbeligt at læse hendes klummer. og kritik er det ikke. eller jo, af hende selv i feuilletoner på små introverte nedrige anmeldelser, når hun synes at have grund til at smadre både værk og forfatter. tja,

noget må bøgerne jo have gjort hende undervejs, men alligevel. det skal jo nok vise sig at mange vil holde meget længere end hende selv, også dem hun finder egnede til selvtægt. og fint med mig.

poul g exner

festival for ny poesi og bogmesse for nordiske småforlag

kaldet Verbale Pupiller, afvikles i Toldkammeret i Århus 14-16 september 2007.

Formålet er formidlingen og undersøgelsen af ny, primært Nordisk poesi. I løbet af festivalen vil deltagerne kunne møde repræstanter for små forlag fra hele norden, opleve skrivende kunstnere optræde, blive præsenteret for en lang række af littaraturmagasinerne fra den litteraturscene, der er så pisse kompetent, at den hverken fortjener betegnelsen græsrødder eller alternativ – face it, folkens: det er hér, det foregår! Og hvis man er nærværende, skulle det nok være muligt at se folk i øjnene, som både mener hvad de siger og har noget at have det i. Om poesien, i dens mange forskellige udtryk

Tjek selv ud.

Tags: