Arkiv for kategorien Release

Glem Dan Brown – Science Fiction Cirklen is in Valby town

Det var en glædens dag, den 15. august 2009 for netop den dag udkom en bog hvis genre ikke dyrkes så meget i Danmark. Science Fiction Cirklens danske originalantologi er et stort plus med sin brede strålekaster af noveller, – som redaktør Carl-Eddy Skovgaard sagde:

.. Antologien er samlet ud fra bidrag, der er indsendt til Science Fiction Cirklen, hvor hver enkelt novelle er blevet bedømt og de bedste valgt ud. I år indkom der ca. 60 noveller fra 40 forskellige forfattere, men da der kun er plads til ca. 20 noveller, har det været en hård udvælgelse .. “

Så selvom Mich Vraa skal oversætte den nye Dan Brown bog ‘The Lost Symbols’ på 28 dage (til dansk) og samme bog blev frigivet natten mel. den 14 og 15.9  klokken 23:59 i New York og den sikkert står i samtlige danske boghandleres butikker landet over mens den danske bogbranche slås om Dan Browns bog plus faste priser eller ej  i engle, Forlaget Hr. Ferdinand (forlaget der udgiver Dan Browns bog på dansk og som har afvist en fast pris på ‘Det forsvundne tegn’) og dæmoners navn, – vil man i Valby den 17/9 kl. 19 – 22  kunne møde forfatterne bag antologien ”Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3”, som udgives af Science Fiction Cirklen.

Indholdet af antologien er:  Camilla Wandahl: ”Søsken”, Gudrun Østergaard: ”Ambassadørens blå minder”, A. Silvestri: ”Godnat”, H.H. Løyche: ”Ryg og rejs”, Maria Kjær-Madsen: ”Wonderboy”, Helle A. Nissen: ”Kaptajnen”, Malan Jacobsen: ”Terraium”, Lonni Krause: ”Irma Ovesen”, Klaus Æ. Mogensen: ”Den hemmelige dal”, Richard Ipsen: ”Hulsleb”, Thomas Strømsholt: ”Arbores”, Mikala Rosenkilde: ”Tusmørkefolket”, Simon Christiansen: ”Simulacra”, Brian P. Ørnbøl: ”Cargo Cult”, Lars Ahn Pedersen: ”Alien Ghost Ballet”, Flemming Rasch: ”Bevillinger”, Laila Ammitsbøl: ”Brevet fra mor”, Nicole Boyle Rødtnes: ”Bjørnedyr”, Lise Andreasen: ”NeuralTerapi”, Patrick Leis: ”Til min elskede”, Manfred Christiansen: ”Jens, Rummand”.

den-hemmelige-dal-front

PS – direkte fra hjemmesiden at citere:

Science Fiction Cirklen er Danmarks ældste interesseforening om science fiction med 200  medlemmer, forfatterforedrag og eget forlag med ca. ti udgivelser om året. Til hver film finder Science Fiction Cirklen en person med særlig viden om den pågældende film, om instruktøren og den baggrund, som filmen er blevet til på.

*

Link til Science Fiction Cirklen:  Science Fiction Cirklen

Link til anmeldelse: Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3

*

Sted: Planet Valby,

Valby Kulturhus Valgårdsvej 4-8

2500 Valby

Tidløst fra 19 – 22

 

 

Tags: ,

Digteren er en brølende kronhjort ved solnedgang

Solsorten er en skrigende lort ved daggryHvad: Udgivelse af Claus Høxbroes digtsamling.

Titel: Solsorten er en skrigende lort ved daggry

Hvor og hvornår: Det Frie Pakhus, Nordre Toldbod, 9/5-08.

Hvem: Claus Høxbroe og band.

 

Mærsks hovedsæde, huset med de blå øjne, blinker velvilligt til mig i den lave aftensol. Solen er allernådigst fremme denne spirende sommeraften, alle folk kommer ud af deres myretuer og medbringer et humør så godt, at man skulle tro nationen havde kvalificeret sig til en slutrunde i en boldsport af en art. På et fremspring ude ved Nordre Toldbod i København strækker en betonflade sig ud mod den anden side af vandet, og netop ude på den betonflade er det meningen at anmelderen skal finde Det Frie Pakhus, hvor udgivelsesreceptionen for Claus Høxbroes seneste digtsamling skal finde sted. Alle bygningerne herude på kajen ligner hinanden. Næsten. Der er nemlig kun et pakhus, der har rullet en rød løber ud.  Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Sluk lyset og tænd lyden

hoexbroe_cd.jpgDan Turèll. Sådan. Der blev det sagt. Der eksisterer en slags overenskomst når man anmelder Claus Høxbroe, hvor man forpligter sig til, at nævne Onkel Danny mindst én gang, og som man sidder dér med Høxbroes album i hånden, med ordene backet af fire ferme musikere, er pendenten til hedengange ikon da også tydelig. Derved får sammenligningen også lov at ligge, for ikke langt inde i albummet fatter man, at Claus Høxbroe er helt sin egen og ikke skylder nogen steder. Læs resten af dette indlæg »

ORDligt omtaler MetrOrd

Støtteforeningen Ord er ude med net-magasinet ORDligt nr 5, der kan downloades gratis som PDF-fil fra foreningens hjemmeside. ORDligt bringer digte, og gerne også en præsentation af en digter, fra digte.dk. Dennegang er der ydermere blevet plads til en omtale af anmelderbloggen MetrOrd.