Indlæg med tagget Weltscherz Publikationer

Paranoiadigt af Cecilie Lolk Hjort

paranoiadigt i boks

Paranoiadigt
Forfatter: Cecilie Lolk Hjort
Udgiver: Weltscherz
ISBN: 978-87-993626-8-4
Udgivet: 26. November 2013

 

“For hvert sekund jeg ikke skriver” 

At beskrive Paranoiadigt som udgivelse er ikke ligetil uden at ty til det noget slidte begreb multimedia. Det er på én gang en hjemmeside med oplæsning i lyd og billede samt den fulde tekst. For da slet ikke at nævne en webside-“generator”, der vælger tilfældige sætninger fra digtet, og endelig selve den fysiske udgivelse, boksen der ses her til højre.

I hele dette mylder af medier er det nemt at miste blikket på det, der måske burde være det centrale i værket, selve digtet (som man finder  via en webadresse skrevet på en af papirstrimlerne i den fysiske boks).

Denne mængde af muligheder for at indsuge Paranoiadigt nåede da også at gøre mig en smule skeptisk. Men den gimmick, jeg var bange for at det kunne blive, blev det dog heldigvis aldrig. Udgivelsen lykkes med langt de fleste ting.

 

I BOKSEN

I digtet skabes en hektisk stemning der fanger og gengiver angstens tankemylder godt. Samtidig er det sprogligt tilpas fragmenteret og spejler igen formvalget. De enkelte linjer er ligeledes tilpas fyldt med billedsprog til også at være selvstændigt værdige og underfundige, når man hiver dem op af æsken, en efter en.

De bedste beskrivelser af paranoia og angst er på en gang genkendeligt, naivt og Læs resten af dette indlæg »

Tags: , , ,

Hvis vi vågner en nat og er liderlige


jeg-bliver-hurtigt-traet-af-at-sidde-her-i-hjornet-og-fole-ting-forsvindejeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde

af Noa Kjærsgaard Hansen

Weltscherz Publikationer

ISBN: 9788799362677

Noa Kjærsgaard Hansens digtsamling ”jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde”, der udkom lørdag d. 26. oktober 2013, er den første i en planlagt serie af ebøger fra Weltscherz, og den lover efter denne anmelders mening særdeles godt for serien.

Kjærsgaard Hansen skaber med sine digte et intimt og velstruktureret rum, hvor læseren lukkes ind i sansninger og stemninger, der på én gang formidles til læseren og til det ”du”, som digter-jeg’et uophørligt enten henvender sig til eller fører samtaler med. Vi er med, når digter-jeg’et sender digter-du’et links som f.eks. cabinporn.com med tilføjelsen ”jeg vil bo alle de her steder med dig” og til en standerlampe på dba.dk, hvor der spørges ”om mit værelses æstetik kan holde til det”, og digter-du’et svarer ”at det kommer an på så meget/at der fx kun behøves begrænset belysning/til en plade fra den danske undergrund”. Der føres i sidstnævnte digt en hverdagsagtig, men samtidig poetisk, samtale mellem de to, indtil digtet, der som alle i samlingen ingen titel har, klinger ud med ”jeg skriver til dig at lampen skal stå mellem reolen og sengen/at det på den måde bliver nemmere at tænde lyset/hvis vi vågner en nat og er liderlige”. Læs resten af dette indlæg »

Tags:

Ny serie fra Weltscherz Publikationer

I morgen, d. 26. oktober, udkommer digtsamlingen “jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde” af Noa Kjærsgaard Hansen som ebog på Weltscherz Publikationer. Samlingen er den første i en serie.

Forlagets pressemeddelelse kan læses her. Samlingen anmeldes inden længe af undertegnede her på metrOrd.

– Linda Nørgaard Framke

Tags: